Annonce
Fredericia

Kærlig hånd til ikonisk byggeri: Renoveringen af Nørreport kickstartes nu

Nu bliver Nørreport renoveret. Det står fast, efter at byrådet i Fredericia Kommune har fundet 1,8 millioner kroner på det udvidede anlægsbudget til netop renovering af den knap 100 år gamle port. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Der er fundet penge på det udvidede anlægsbudget til renovering af Nørreport. De projekter, der sættes i gang med midler fra netop det budget, skal stå færdige i løbet af 2020. Arbejdet med Nørreport går i gang i dette forår.
Annonce

Fredericia: 1,8 millioner fra det udvidede anlægsbudget på 165 millioner kroner bliver øremærket renovering af Nørreport.

Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

- Porten har længe trængt til en særdeles kærlig hånd, og jeg er utrolig glad for, at det nu lykkes at få gjort noget alvorligt ved Nørreport, der er en af vore ikoniske bygninger i byen. Det har længe været en mærkesag for mig, siger medlem af kultur- og idrætsudvalget, Karsten Byrgesen (løsgænger).

Annonce

Omfattende arbejde

Nørreport er knap 100 år gammel, og porten står nu foran en gennemgribende renovering, så den kan komme i en bedre stand, end det er tilfældet nu.

Det udvidede anlægsbudget er på i alt 165 millioner kroner, og pengene går til en række anlægsprojekter, der skal være med til at holde hjulene i gang under coronakrisen.

Renoveringen kommer til at indebære en afrensning og reparation af murværket, maling af diverse overflader, en udskiftning af den fugtmembran, der ligger på portens tag, samt et række mindre arbejder.

Sådan lyder det i pressemeddelelsen.

- Jeg glæder mig meget til at følge arbejdet med renovering af porten. Vi skal passe godt på vores gamle bygninger og i kølvandet på den store facaderenovering af ejendomme inden for voldene, som A. P. Møller Fonden gjorde muligt fra 2013-1019, er det dejligt, at byrådet har mulighed for at fortsætte den linje til gavn for vores fælles kulturhistoriske bygninger, siger Karsten Byrgesen.

Annonce

Går snart i gang

Nørreport stod færdig i 1922 og er tegnet af den kendte Fredericia-arkitekt Gundlach-Petersen. Det var også ham, der tegnede Danmarksport.

Tidligere hed Nørreport ”udfaldsporten” og hed det i årene frem til, den stod færdig i 1922.

De indledende undersøgelser og projektering forventes at gå i gang i løbet af foråret, lyder det fra Fredericia Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce