Annonce
Kultur

Kød-fri festival deler vandene: 'Hold fingrene fra vores kød'

Gæsterne på næste års Jelling Musikfestival kan stadig få både bøfsandwich og stegt flæsk. Northsides beslutning om at holde kødfri festival får ikke særlig stor opbakning blandt debattørerne på Facebook. Arkivfoto
Jelling Musikfestival vil modsat Northside fortsat servere kød. Men debatten om, hvorvidt festivalgæster i fremtiden ikke kan få oksekød i deres burgere, har skabt stor debat.

Jelling: Skal der fortsat serveres kød på Jelling Musikfestival?

Det spørgsmål fik avisens læsere i tirsdags, og det har medført en stor debat på Facebook, hvor der bestemt ikke er enighed om, hvordan menuen på fremtidens festivaler skal se ud.

I et spørgeskema bad avisen læserne svare på, om de gerne ser, at Jelling Musikfestival bliver kød-løs. 975 personer har svaret, og ud af dem mener 74 procent, at der fortsat skal serveres kød på festivalen.

Annonce

Kun 12 procent mener, at festivalen skal sige farvel til kød-retterne, mens de resterende har svaret, at de enten er ligeglade eller mener, at Jelling Musikfestival godt kan skrue lidt ned for forbruget af kød og op for det grønne køkken.

Stor debat i kommentarsporet

I artiklens kommentarspor på Facebook er der heftig debat om, hvorvidt landets festivaler har ret til at bestemme, hvad gæsterne skal have at spise, når de gæster festivalen.

Størstedelen af kommentarerne går på, at publikum selv skal have lov til at bestemme, hvad man spiser på en festival, og derfor er ikke velanset, hvis festivalen kun serverer én bestemt type mad.

Flere af kommentarerne lægger også vægt på, at hvis man som festival vælger at skære kødet fra for at skåne miljøet, burde man også skære andre ting fra, og så kunne man lige så godt lade være med at holde en festival.

Nogle af kommentarerne er mere nuancerede, som blandt andet Morten Vestergaard Nyborg, der skriver: "Kunne man forestille sig, at man lavede begge dele. Så alle der gerne ville have et 100% vegansk tilbud kunne få det, og vi andre stadig kunne få det, som vi rigtig gerne ville have på festivalen."

Pia Davidsen bakker også op om en kød-fri festival og skriver: "Jeg synes det er et fantastisk tiltag, - og jeg er ikke vegetar."

Ifølge festivalleder på Jelling Musikfestival Lars "Charlie" Mortensen er der allerede madboder på festivalen med vegetariske alternativer til dem, der foretrækker det.

Annonce

Har det taget overhånd?

Flere af dem, som deltager i debatten mener, at det store fokus på plantebaseret mad er ved at tage overhånd.

Det mener blandet andre Brian Micki Thaulov, som i sin kommentar skriver:

"Må sige det der kødfri pjat tager overhånd efterhånden. Kan man ikke bare lade folk spise kød, hvis det er det, de ønsker, og så kunne man vel lave en bod med kaninfoder til dem, der ikke ønsker at spise kød. Hvor svært kan det være. Det er en lidt syg kultur, hvis man skal til at blande sig i og tvinge folk at spise."

Andre mener til gengæld, at det er godt, at Northside, tør gå forrest og at man ofte efterlyser store aktører til at gå forrest i klimakampen.

Gid flere kunne se ud over deres egen snævre næsetip, se det større billede og omfavne nødvendig forandring og omstilling.....

Jimmy Tofthøj.

Jimmi Tofthøj kommer ind på det i sin kommentar:

"Det er sjovt at se, hvordan enormt mange forbrugere synes det er besværligt at foretage 'grønne' valg og mener at 'de store' må tage ansvar. Når så nogen endelig tager stilling og ansvar, mener folk de bliver frarøvet deres selv-projicerede 'frie valg' og råber op med mere eller mindre saglige og mere eller mindre velformulerede argumenter såsom at "de skal fandeme ikke tage mit kød fra mig" eller den gamle favorit om de typer der "har en aftale med kaninerne om, at man ikke spiser hinandens mad". Gid flere kunne se ud over deres egen snævre næsetip, se det større billede og omfavne nødvendig forandring og omstilling fremfor altid, uden belæg eller saglig og gyldigt belæg, at bekæmpe alt hvad der træder en lille smule udenfor éns selvskabte sfære."

I en tidligere kommentar til Vejle Amts Folkeblad oplyser Lars "Charlie" Mortensen, at Jelling Musikfestival ikke har nogen planer om at skære ned på festivalens kødforbrug lige med det samme, men at man gør andre tiltag for at blive mere bæredygtig.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Kultur

Tredje gang skal være lykkens gang med Street Art

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce