Annonce
Fredericia

Kørelærer har selv været med til at udvikle køre-simulatoren

Måske findes der kun en enkelt anden køreskole i Danmark, som har en personbil-simulator. Thomas Thomsen ses her med en tidligere elev Hanna Abrha. Foto: Steen Højgaard
Kørelærer Thomas Thomsen har til dels selv udviklet den køre-simulator, som er i Fynboens Køreskole på Nørrebrogade. Den gavner elever, som er nervøse for at køre i trafikken.
Annonce

Fredericia/Middelfart: Thomas Thomsen har kun kendskab til en enkelt anden kørelærer i Danmark, som også har en køre-simulator.

Og simulatoren hos Fynboens Køreskole i Fredericia er til en vis grad udviklet af Thomas Thomsen selv. Han har baggrunden for at gøre det.

Han er udlært mekaniker og uddannet maskintekniker, ligesom har han en pædagogisk uddannelse. Alt det blev anvendt, da han var lærer inden for auto, transport og logistik på det tekniske gymnasium Hansenberg i Kolding.

Siden 2010 har 56-årige Thomas Thomsen været kørelærer med Fynboens Køreskole i Fredericia.

- Jeg havde længe tænkt på at gøre undervisningen i køreskolen bedre for de elever, som er udfordret med hensyn til at kunne køre en bil. Jeg har haft elever, som ikke engang har prøvet at cykle. Det er måske svært at forestille sig, men det at kunne cykle giver for eksempel en fornemmelse af, hvad det vil sige at dreje, forklarer Thomas Thomsen.

Meget andet, som mange tager for givet, kan også være svært, hvis man aldrig har prøvet at cykle, og det gælder især for en del elever med udenlandsk baggrund.

- Det måtte jeg gøre noget ved, tænkte jeg. Og vi har eksperimenteret med forskellige øvelser med en cykel. En pedaldrevet gokart er også rigtig god at træne i. Her kan man se, hvordan rat og resten af styretøjet virker, og man kan som elev se hjulene og meget andet. Det er god træning, siger han.

Kontakt

Fynboens Køreskole

Ejer: Thomas Thomsen

Nørrebrogade 16

7000 Fredericia

fynboensinfo@gmail.com

Facebook: Fynboens-Køreskole

www.fynboenskoreskole.dk

Annonce

Simulator

Thomas Thomsen har som lærer på det tekniske gymnasium i Kolding og andre steder set simulatorer, der giver eleverne en fornemmelse af, hvordan det er at køre lastvogn og truck.

- Jeg tænkte: Hvad findes der mon inden for personbiler? Det har jeg brugt en del tid på at undersøge.

Det fik til sidst kørelæreren fra Fynboens Køreskole til at investere i en simulator, som han fortsat eksperimenterer med, og derfor har elever endnu ikke betalt for at anvende den. Men det kommer.

Annonce

Skader ingen

Han opfordrer til, at alle, som frygter at tage kørekort, prøver simulatoren, inden de beslutter sig og tilmelder sig egentlig undervisning.

- På den måde er det lettere at beslutte sig, og man er velforberedt. Du kan prøve at parallelparkere hundrede gange, og ingen dytter. Der er altså ingen grund til at være nervøs. Det er en stor lettelse for mange elever, at de kan øve sig i simulatoren.

Thomas Thomsen er ikke bange for, at simulatoren vil gøre hans forretning dårligere, fordi der måske skal betales for færre køretimer.

- Jeg mangler ikke elever. Jeg har næsten mere, end jeg kan overkomme, men jeg har ingen planer om at være andre end mig selv i køreskolen, siger han.

Som fører bliver man optaget af kameraet øverst, og der er lyd som i en kørende bil. Foto: Steen Højgaard
Annonce

Middelfart-området

Han bor med sin kone i et træhus på Vedelshavevej ved Asperup nær Middelfart og med udsigt til Fredericia fra hus, terrasse og have.

Parret har boet på stedet i mange år, men det var i Fredericia, at han åbnede Fynboens Køreskole.

Hans kammerat havde dengang en køreskole i Middelfart, og derfor blev det i Fredericia, at Thomas Thomsen åbnede en køreskole.

- Men hans køreskole er siden lukket, og derfor har jeg nu en del elever fra Middelfart og Nordvestfyn i det hele taget, fortæller Thomas Thomsen.

Hanna Abrha og andre glemmer helt, at de ikke sidder i en kørende bil. Så realistisk er simulatoren hos Fynboens Køreskole. Foto: Steen Højgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce