Annonce
112

Køretur i Vonge blev en dyr affære for lokal mand

Manden var kørt ind i en mur, og forsøgte at stikke af fra stedet. Arkivfoto
En 40-årig mand skal blandt andet betale en stor bøde og må undvære kørekortet i 10 år.

Vonge: En tidlig mandag morgen i februar var en 40-årig mand fra Give ude på en køretur i Vonge.

Formålet med denne køretur, som fandt sted omkring klokken 03, kom ikke for dagens lys, da manden mødte op ved Retten i Kolding tirsdag.

Men faktum er, at han blev standset af politiet efter sin køretur, fordi han bragede ind i en husmur og forsøgte at stikke af fra stedet.

Da betjentene fik fat i ham, kunne de konstatere, at han var påvirket af både alkohol og medicin; at han havde påsat en nummerplade på bilen, som ikke var indregistreret; at han var frakendt førerretten og ikke mindst, at han var i besiddelse af både en gaspistol og en ulovlig hobbykniv.

Manden var få dage forinden også blevet stoppet af politiet på Hærvejen i Give uden at have førerret til at køre bil.

Annonce

Fængsel og bøde

Alle disse forseelser var den 40-årige mand tiltalt for, at han mødte op retten, og han valgte at erkende det hele.

Anklager Therese Brüner, som mødte i sagen, oplyser, at den 40-årige mand blev idømt fire måneders ubetinget fængsel, en bøde på 7000 kroner og en frakendelse af førerretten i 10 år.

Han modtog dommen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midtby-udlejere: - Uacceptabelt at vi stadig skal døje med oversvømmelser

Erhverv

Varde Garten er kommet godt fra start

Vejle For abonnenter

Undren hos organisation: Svensk produkt ulovligt - men lignende dansk produkt er lovligt

Annonce