Annonce
Vejle

Kørte med tårnhøj promille: Kvinde pustede tre gange og mistede bilen

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: Politiet standsede en 35-årig kvindelig bilist fra Vejle på Ellevang onsdag klokken 22.

Politiet havde en mistanke om, at kvinden kørte bil påvirket af alkohol.

Hun blev bedt om at puste i et alkometer. Første gang hun pustede, blev hendes promille målt til at være over to. Promillen røg også over to, anden og tredje gang hun pustede.

Politiet konfiskerede derfor kvindens bil på stedet.

- Det er så uansvarligt at køre med så høj promille, og derfor bliver bilen beslaglagt af politiet, siger vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinden blev anholdt og ført til politistationen for at få taget en blodprøve. Hun er nu sigtet for spirituskørsel. Hvis resultaterne af blodprøven viser en promille over to, sælger politiet bilen på auktion, og indtægten tilfalder staten.

Siden 2014 har politiet haft mulighed for at konfiskere bilen med det samme og allerede første gang, bilisten har en promille på mere end to. Bilen kan også ende med at blive konfiskeret, selvom spritbilisten ikke ejer den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce