Annonce
Navne

Kamp for Headspace spænder ben for byrådsdrøm: Susanne Mathiesen kommer ikke på stemmesedlen

Susanne Mathiesen, som leder unge-tilbuddet Headspace i Grindsted, har en fortid som SF-politiker i byrådet. Nu tror hun ikke på, at drømmen om at komme i byrådet igen nogensinde bliver opfyldt. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Grindsted: Selvom Susanne Mathiesen har meldt sig ud af SF, så har hun alvorligt overvejet at stille op til byrådet igen - dog på en anden liste. Hvilken vil hun ikke fortælle om offentligt.

- Det politiske dyr i mig er ikke dødt, siger hun.

Men en budgetbeslutning er kommet i vejen. Headspace - et tilbud for unge, der har det svært - er røget af det kommunale budget, og tilbuddet er kun reddet de næste to år. Susanne Mathiesen er leder af tilbuddet og vil kæmpe for at redde det. Og hun finder det i den situation forkert at stille op til byrådet.

- Hvis jeg meddelte mit kandidatur, så ville nogle allerede tænke, at det var for at redde Headspace, siger hun.

- Den pris skal Headspace Billund ikke betale.

Hun har overvejet, om hun skulle stoppe som leder af Billund-afdelingen, men det bliver altså lokalpolitikken, som hun vælger fra.

Hun regner heller ikke med at stille op ved det næste valg på grund af sin alder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce