Annonce
Trekantområdet

Kampvalg mellem Kjer og Ville trak 200 nye medlemmer ind i Venstre

Løbet mellem Jakob Ville og Eva Kjer Hansen var så tæt, at man nærmest kan tale om stemmelighed, og resultatet overrasker ikke partiformanden. Foto: Frank Cilius og Søren Gylling
Nu tager Venstres partiforening sammen med Eva Kjer Hansen fat på at udvikle det politiske program, som Venstre går til valg på næste år. Indtil da er det borgmester Jørn Pedersen, der kører den daglige politik og driver Kolding Kommune, fastslår partiformand.
Annonce

Kolding: Det er væltet ind med nye medlemmer i Venstres partiforening i Kolding Kommune i de seneste uger forud for det netop overståede kampvalg mellem Eva Kjer Hansen og Jakob Ville om at blive partiets næste borgmesterkandidat. Ikke færre end 200 nye medlemmer har meldt sig ind siden 1. september, så antallet af betalende partisoldater nu er helt oppe på 660.


Kandidaterne har selvfølgelig selv været ude at hverve nogle nye medlemmer, det er klart og helt naturligt.

Bent Ole Jonsen, formand for Venstre i Kolding Kommune


Det afslører partiformand Bent Ole Jonsen dagen efter kampvalget, som med et utroligt snævert flertal sikrede folketingsmedlem for Venstre i Koldingkredsen og tidligere minister Eva Kjer Hansen den magtfulde lokale post. Hun fik 245 stemmer mod Jakob Villes 235 - med andre ord skulle kun seks partimedlemmer have stemt anderledes for, at Ville var blevet vinderen.

- Kandidaterne har selvfølgelig selv været ude at hverve nogle nye medlemmer, det er klart og helt naturligt. Men vi har også fået mange nye medlemmer, som har stemt på Venstre i årevis, men bare ikke har fået meldt sig ind. Det har de så gjort denne gang, fordi interessen om opstillingen har været ekstra stor. Alle ved jo, at vores spidskandidat potentielt er Koldings næste borgmester, siger Bent Ole Jonsen.

Annonce

To stærke

Han fortæller, at ventetiden på afstemningsresultatet efter opstillingsmødet torsdag aften i Sydbank Arena var nervepirrende. På grund af det meget tætte resultat blev stemmesedlerne optalt flere gange, og seks blev erklæret ugyldige, fordi der ikke fremgik et entydigt navn  - eksempelvis fordi noget var streget over.

Men resultatet, som man nærmest kan betegne som stemmelighed, overrasker ikke Bent Ole Jonsen.

- Det var forudsigeligt, for der er tale om to meget stærke kandidater med to forskellige måder at gå til tingene på. Jakob har slået meget på, at han er lokal, mens Eva har slået på, at hun kommer med udsyn. Det er nok det, der adskiller de to mest, for grundpolitikken er de enige om, siger partiformanden.

Med valget overstået er næste skridt for partiforeningen at tage fat på en politisk udviklingsproces, som Eva Kjer Hansen skal stå i spidsen for frem til kommunalvalget næste år. Processen munder ud i det partiprogram, som Venstre går til valg på.

- Den daglige politik kører Jørn Pedersen selvfølgelig, og han drifter butikken frem til 2021, fastslår Bent Ole Jonsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce