Annonce
Vejle

Mariann spørger: Kan jeg blive lyntestet i Bredballe? Avisen undersøger sagen

En vatpind i næsen - og så rundt og rundt. Arkivfoto: Mette Mørk
Lyntest-centrene er placeret, hvor smitten er mest udbredt - og det er lige nu steder, hvor folk bor tæt i etageejendomme.

Bredballe: En læser - Mariann Brestisson - har spurgt avisen: Hvor kan man blive lyntestet i Bredballe-området? Det korte svar er: Det kan man ikke.

Mandag offentliggjorde Vejle Kommune 10 steder, hvor man i denne og næste uge kan blive podet i næsen uden tidsbestilling. Det skyldes det stigende smittetal lokalt. Ingen af mulighederne ligger i Bredballe.

De er primært placeret der, hvor smitten ifølge sundhedschef Diana Krogstrup er mest udbredt, fordi folk bor tæt i etageejendomme.


Man kan godt være omhyggelig, men går man ind i en elevator eller rører ved et gelænder, som en smittet har rørt ved, ja, så kan du altså godt blive smittet. Det er derfor, vi skal have testet så mange som muligt i disse dage.

Diana Krogstrup, sundhedschef


Det er primært på Nørremarken, Løget og i Vestbyen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag tager ud for at stemme dørklokker. Idéen er at få så mange som muligt til at lade sig teste for at bryde smittekæder.

Derudover finder man testmulighederne i centrum og i oplandsbyerne. Se faktaboksen.

Det nærmeste sted at blive lyntestet, hvis man bor i Bredballe, er altså Beboerhuset, Finlandsvej 103. Det holder åbent alle dage i uge 9 og 10 klokken 13-19.

Vil du i stedet have foretaget en pcr-test, der foregår ved podning i halsen, så foregår det på Tysklandsvej i Vejles nordlige industrikvarter. Her skal du inden bestille tid på coronaprover.dk.

Her kan du blive lyntestet

Med de stigende smittetal er det blevet muligt at blive testet flere steder - her er adresserne og tidspunkterne for uge 9 og 10.

Lyntest i Vejle

Paladspassagen. Alle hverdage klokken 11-17 og lørdag klokken 10-13.

Kvartershuset, Løget Høj 2A. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 9-17.

Beboerhuset, Finlandsvej 103. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 13-19.

Beboerhuset, Valdemarsgade 16. Tirsdag til søndag klokken 13-19.

Fælleshuset, Hasselvænget 10. Torsdag klokken 15-19 samt lørdag og søndag klokken 13-17.

Lyntest i Egtved, Give, Jelling og Børkop

Roberthus, Egtved. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Kulturhuset i Give. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Jelling Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15-19.

Børkop Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15 - 19.

Ågård Forsamlingshus. Torsdag klokken 15 - 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce