Annonce
Rejser

På sheltertur i frostgrader: - Hvor er det fedt at lave noget i naturen med unger, som har siddet så meget foran skærmen

Der er fine faciliteter ved shelterpladen, og den justerbare jernrist gør, at man kan lave lidt forskelligt mad over bål. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kan man sove i shelter i frostgrader? Ja, man kan. Og oplevelsen er fuldt ud på højde med sommer-versionen. Tag med en tur i shelter på friluftsområdet Nature Moves ved Bogense.

- Det her er en dårlig idé, tænker jeg på vej hjem fra TV 2, hvor jeg hele morgenen har lavet undertekster til Nyhederne og hørt vejrvært Sebastian Pelt fortælle, at vi får ”en ret kold nat” med minusgrader. Om tre timer skal jeg i shelter med mine to drenge og to af deres kammerater. De glæder sig, og det gør jeg sådan set også, men tanken om at skulle sove under (næsten) åben himmel på en råkold nat lægger en lille dæmper på min begejstring.

Hjemme går jeg i gang med at pakke. Vi skal have underlag, soveposer og dyner med. Og tæpper. Og handsker, huer, skibukser og flyverdragter.

Da vi har pakket bilen, ligner det, at vi rejser væk for altid. Det gør det sådan set også, når familien tager i shelter om sommeren, men denne gang har tataren, den kolde riesling og chokoladen fra Summerbird måttet vige pladsen for varme dyner.

Annonce

Nu skal vi sådan rigtig i shelter.

Så vi kører ikke hjemmefra for altid. Selv om det ligner det. Vi skal bare til Bogense. Til en shelterplads i friluftsområdet Nature Moves tæt ved Bogense Skole.

Friluftsområdet blev indviet i juni 2018, og der er en bålhytte, sø, svævebane, hængekøjer, naturlegeplads, cykelbane og forskellige tipier. Det ser rent ud sagt pænt godt ud på papiret, når man har drenge i alderen 9-12 år med.

Det blev minus 7 grader, da vi overnattede i shelteret, men kulden belønnede os med en stjerneklar himmel. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Og vi bliver bestemt heller ikke skuffede, da vi når frem. Området ser indbydende ud, alle legeredskaberne er i god stand, og som en ekstra bonus er der lidt is på søen. Heldigvis er der heller ikke langt fra bilen, som vi parkerer ved plejehjemmet Møllehaven, til shelteret, og vi får slæbt alle poser, tasker, underlag og så videre fra bilen til træhylden, hvor vi skal sove i nat.

Bålet er varmt, og dem, der har været der før os, har glemt at fjerne deres cigaretskod, men vi har ja-hatten på og finder nogle lange strå, som vi kan feje gulvet med.

Ingen skærm

Rasmus, min yngste dreng, er dog skeptisk. Han synes, de er ”nogle klamme svin”, og han gider ”kraftedeme ikke ligge i skod”. Rolig nu, siger jeg og får fejet det værste væk. Min indsats lever, som sædvanlig, ikke op til hans standard, så han begynder selv at feje. Imens løber de tre andre drenge rundt på legepladsen.

Da gulvet er så rent, at det kan slikkes, begynder vi at lægge underlag, soveposer og dyner ind. Det ser faktisk ret hyggeligt ud. Og så er det båltid. Solen er kommet frem, og vinden har lagt sig, så vi fryser ikke (endnu), men vi skal have gang i bålet, så vi kan få varm kakao. Det tager ikke lang tid at få gang i det brænde, vi har med hjemmefra, og vi får svinget risten og gryden med kakao ind over flammerne.


Ved midnat proklamerer min ældste søn, at han er klar til at stå op og lave morgenmad. Det resulterer i, at alle får forbud mod at rejse sig før klokken 6, for min ja-hat er på dette tidspunkt forsvundet langt ned i soveposen.

Line Olesen, journalist og shelterdronning


Aksel, Rasmus’ kammerat, og jeg sidder alene ved shelteret, og han kigger på mig.

- Ej, hvor er det her bare hyggeligt, siger han og smiler.

Og lige så kold som min ånde er, lige så varm bliver jeg indeni. For hvor er det bare fedt at lave noget ude i naturen med unger, som snart har siddet så meget foran skærmen, at man næsten skal bruge en fjernbetjening for at tænde for dem. Og ikke en eneste gang blev der spurgt til iPads, Youtube og computerspillet Fortnite, mens vi var af sted, og alene det gør, at jeg nemt kan klare minus 7 grader i et shelter.

Der er både en bålhytte, sø, svævebane, hængekøjer, naturlegeplads, cykelbane og forskellige tipier nær shelteret. Det er rent ud sagt et slaraffenland for drenge i alderen 9-12 år. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Resten af eftermiddagen og aftenen går med leg og kravlen rundt på shelteret, og da vi skal spise aftensmad, finder vi suppe, pølser og snobrødsdej frem. Drengene har gjort nogle grene klar, og traditionen tro bliver snobrødsdejen sort udenpå, mens den er fuldstændig rå indeni, men det smager fremragende.

Annonce

En amputeret spøgelseshistorie

Mens vi spiser, fortæller de to yngste spøgelseshistorier, men uhyggen indfinder sig aldrig rigtig, for der er en del rettelser undervejs:

- Familien havde været til bryllup, da de skulle hjem en mørk aften, siger Rasmus.

- Nej, de havde været til familiefest, siger Aksel.

- Nå, o.k. Familien havde været til familiefest, da de skulle hjem en mørk aften. De kørte på en stor vej, da ...

- Nej, de kørte på en lille vej i en skov, afbryder Aksel.

Men vi lytter til historierne, mens vi glæder os over, at det er mere hyggeligt end uhyggeligt.

Og så er det sengetid, for solen er gået ned, og kulden er begyndt at krybe ind under tøjet. Efter drengene har moslet i en halv time og leget ”ormedræberen” i deres soveposer, får de lagt sig ned, og lyset bliver slukket. Det vil sige, lige indtil Carl Emil, en af de store drenge, får den lyse idé at kigge på sin lommekniv i mørket. Det resulterer i et sår på næsen og en snak om, hvor meget blod der dog kan være i en næse. Der kan være meget, bliver vi enige om, og han får en toiletrulle hen ved siden af sig. Og så bliver det nat. Og koldt. Sådan rigtig koldt.

Shelteret viste sig at være en lige så stor udfordring som de andre legeredskaber i området. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Og alle undtagen Aksel, der har et bredt udvalg af sovelyde, som spænder lige fra en slags sagte miaven til torden, har svært ved at sove. Så natten er lang, og ved midnat proklamerer min ældste søn, at han er klar til at stå op og lave morgenmad. Det resulterer i, at alle får forbud mod at rejse sig før klokken 6, for min ja-hat er på dette tidspunkt forsvundet langt ned i soveposen.

Annonce

Dybfrossen morgenmad

Men vi klarer os igennem natten, og tre af drengene står op med solens stråler og starter et bål, så vi kan få morgenmad. Desværre er pølserne lige så stive som pinde, bolledejen hård som cement og kakaoen bundfrossen, så vi ender med at spise tomatskruer til morgenmad. Men det har jo også sin charme. Og da vi ikke har mere brænde, vender vi snuden hjemad allerede klokken 8, men alle er glad og trætte.

Friluftsområdet er en del af det nationale forskningsprojekt Nature Moves, som Syddansk Universitet gennemfører i perioden 2014-2020. Målet med forskningsprojektet er at skaffe viden om børn og unges forhold til naturen og deres friluftsliv i hverdagen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Og det er jo faktisk det, der tæller. Turen var lidt en manddomsprøve for at se, om vi kunne finde ud af at tage i shelter på andre årstider end om sommeren, og det kunne vi. Og vinterkulden og den stjerneklare nat var helt på højde med den varme sol og fuglesangen, man oplever om sommeren.

Så fra nu af skal vi til at udvide shelter-sæsonen, og jeg har allerede aftalt med knægtene, at vi tager en tur hver sommer, efterår, vinter og forår. De næste gange gemmer vi dog Carl Emils kniv væk om natten.

Shelterpladser i Nordfyns Kommune

Der findes 10 shelterpladser i Nordfyns Kommune. 

Pladserne ligger i Bogense, Tørresø, Glavendruplunden, Klintebjerg, Ore, Otterup, Ravnebanke Skov og Veflinge Kirkeskov.

Alle shelterne kan bookes på bookenshelter.dk. Det koster 30 kroner pr. person per nat. Nogle af shelterne er af den gammeldags slags, hvor man ligger side om side på en hylde og kigger ud i naturen, mens andre mere ligner små hytter. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Jeg havde ellers glædet mig!

Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Jelling har en plan: Når du ikke må komme på festival - kommer festivalen hjem til dig

Annonce