Fredericia: Torsdag blev Karen Hansen 100 år.
Hun blev hyldet i sit hjem på Hybyhus Plejehjem. Karen Hansen blev fejret med flag, sang, gratulationer og lagkage på bedst mulige vis med alle covid-19 forbehold. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
Karen har tilbragt eftermiddagen med sin nærmeste familie.
Karen var en af de første borgere, der i lørdags blev vaccineret, og det er hun glad for. På spørgsmålet om, hvordan det er at blive 100 år, svarede Karen:
- Det kan jeg slet ikke forstå, at jeg er.