Annonce
KLUMME

Karen Klint fortæller - om dengang lugten af røget flæsk sneg sig op i ungpigekammeret

"Hvorfor ikke nyde forskelligheden i søvn og forblive forskellige?" lyder en af Karen J. Klints overvejelser om en god nats søvn. Tegning: Nex

Sov godt! - det er vi givet mange, der ønsker andre hver aften - og måske også på andre tider i døgnet, når der er tid til en powernap eller en lur. Men hvordan og hvor sover vi?

Det er jeg et par gange i de sidste uger blevet mere opmærksom på.

Jeg har i 11 år jævnligt haft en dreng i weekends og i ferier, lige siden han var få måneder gammel, så vi har gennem årene opbygget en ret god fortrolighed. Og nogle vaner, som vanskeligt lader sig bryde af andre.

Vi kan tie sammen, og vi kan tage en regulær magtkamp, hvis en grænse skal sættes. Men nogle børn har altså også bare brug for en helle, der ikke er overfyldt med grænser. Sådan er hans sovevaner. Han har ret svært ved alderssvarende sengetider, så det konflikter vi ikke på - han er her jo mest på skolefri dage. Og ellers er han god til at stå op og blive kørt i skole.

Når jævnaldrende går i seng, går vi ofte en sen aftentur og får snakket om stort og småt. Om hans drømme og hans gammelmandskloge syn på det, der sker i verden.

Det fortsætter så efter go-nat-tandbørstningen. I mørket udveksler vi ”historier” - han kan lange, lange fantasifulde fortællinger. Og han elsker, at jeg fortæller om min (for ham) mere end gammeldags barndom. Om at vi boede flere generationer i samme hus. At der ikke var senge nok til vi børn, hvorfor jeg som den yngste lå i ”revnen i dobbeltsengen” til langt ind i forskoletiden.

Mens jeg var helt lille, lå jeg i en kommodeskuffe, fortalte en søster en dag. Jeg husker ikke, hvornår jeg fik pladsen i ”revnen mellem to ikke for gode madrasser”, men jeg husker, at der stod to andre børnesenge i sovekammeret.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Jeg ved heller ikke helt, om det var et angreb af lus og den ildelugtende behandling heraf i to nætter, der fik min mor til at finde en anden soveplads til mig. En storesøster kom til at sove hos en ældre svagelig nabokone. Vist ikke noget, hun ligefrem selv ønskede. Men flot eneværelse fik hun. Jeg fik min egen seng.

Først flere år senere var der plads i husmandsstedet til eneværelse til den yngste. En overgang var det et nedlagt spisekammer. Stadig med lem ned til viktualiekælderen, hvorfra lugten af røget flæsk et par gange om året sneg sig op i ungpigekammeret.

Den gang var fælles seng med ens forældre ikke ligefrem noget, man pralede af. Det var bestemt ikke tegn på økonomisk overskud. I dag deler mange familier seng - de ”samsover”, hedder det på nudansk. Måske i en specialbygget megaseng med plads til alle. Og hunden med. Ren luksus.

Måske fik jeg nok af samsovningen under opvæksten. Jeg har i al fald som voksen sovet bedst, når jeg har sengen for mig selv! Har aldrig været god til ”at ligge i ske”. Sover bedst med åbent vindue liggende fladt på ryggen pakket ind i dynen, som var det en sovepose. Uden støj fra andre. Ens egen eventuelle snorken eller prutten hører man jo ikke selv. I perioder med hund har den været velkommen i sengen, hvis den kunne ligge stille. Ellers var det ud i bryggerset. Og så vil jeg gerne tidligt op. Ellers er jeg ret tvær.

Derfor blev jeg glad, da jeg forleden læste et skriv, der stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor der med indgåelse af ægteskab (andet samliv) også fulgte en pligt til en dobbeltseng, til døden jer skiller! Hvorfor ikke nyde forskelligheden i søvn og forblive forskellige? Lade os være A- eller B-mennesker.

Min mor tog det med ”til døden jer skiller” ret bogstaveligt. Da far døde et par år efter deres guldbryllup, fik mor sig en enkeltseng. Det var den gang. busserne endnu kørte spritruter til Tyskland. Mor var populær, og en jævnaldrende mand gjorde forsigtige tilnærmelser. Det blev han nu stoppet i! Hun havde fået nok af gamle mænd, sagde hun til os unger. Hun nød alenetiden i mange år.


En jævnaldrende mand gjorde forsigtige tilnærmelser til mor. Det blev han nu stoppet i! Hun havde fået nok af gamle mænd, sagde hun til os unger.


Det samme gjorde min svigermor. Nu bestemte hun (endelig) selv. I sin egen rytme, sagde hun. Sammen med sin hund.

Hendes sidste hund overtog vi efter hendes død. Og siden har vi nydt gravhundes helt særlige temperament. Efter et hundefrit år er en ny gravhundehvalp på vej ind. Den kommer til at lære at ligge stille i forskellige senge. Hvis den altså ikke foretrækker bryggerset. Men sove godt, skal den nok komme til.

Håber også, læserne får sovet godt og får tid til en ekstra lur et par gange om ugen. Det forebygger hjerte-kar-sygdomme, hørte jeg en klog sige.

God weekend, sov godt. Der er bedre tider på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Vejle er i top fem over hårdest ramt kommuner: Smittetal dykker en smule

Jelling

Kommunal kovending: Anbefaler trafikplan for Jelling - og dropper to vejprojekter til 1,4 millioner kroner

Annonce