Annonce
Debat

Karen Klint skriver om Afghanistan: 'Alt for mange forsøger at gøre sig kloge. Sagen er, at vi er alle blevet blæst bagover'

Afghanske kvinder - fotograferet ved et valgsted i oktober 2018. "Vi må håbe på, at 20 års indsats har givet grobund for bevarelse af flere rettigheder for ikke mindst piger og kvinder, end sidst Taliban havde overmagten i landet," skriver Karen J. Klint. Arkivfoto: Omar Sobhani/Reuters/Ritzau Scanpix

At lægge sig fladt ned - det udtryk, tror jeg, mange kender. Og det er det, jeg gør lige nu: Altså lægger mig fladt ned og indrømmer, at jeg ikke fik sendt min lørdagsklumme i sidste uge.

Undskyld, jeg beklager den ulejlighed, jeg satte vores klummeredaktør i. (Alt forladt, kære Karen, red.)

Heldigvis blev han reddet af anden klummeskriver, der i meget god tid havde afleveret sin klumme. TAK for det.

Annonce

Se, min fejl i sidste uge var jo let at afdække. Og dermed også let at indrømme. Ja, den vil vel egentlig være umulig at fortie.

Andre fejl er svære at afdække. Og mange bliver sandsynligvis aldrig fundet eller erkendt.

Men hvordan har vi det egentligt med fejl - både egne og andres?

Mundheldet med at se splinten i en andens øje og ikke bjælken i eget er givet noget, mange af os kan nikke genkendende til. Man prøver at bortforklare, finder undskyldninger - eller forsøger måske ligefrem at lægge over på andre. Vi er jo kun mennesker! Netop det, at det er menneskeligt at fejle, kunne vi givet blive bedre til at håndtere. Sige undskyld for. Give plads til indrømmelser, accept og i nogle tilfælde ligefrem få en tilgivelse.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), direktør for DGI Huset Vejle Roland Christiansen, skuespiller Maria Skuladottir, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Vi har haft over et år med coronakrise, og krisehåndteringen blev fra starten af lovet ikke at blive fejlfri. Klogt. For hverken sundhedsvæsenet eller folketing havde et erfaringsgrundlag at håndtere krisen på.

Hvordan ville smitte sprede sig? Hvor mange alvorligt syge kan accepteres? Hvad med andre syge? Hvad er en acceptabel dødsårsag i et velfærdssamfund som vores? Hvad med konsekvenserne af de nedlukninger, hele landet har været udsat for? Hvad skal en regering gå solo med, hvad skal der lovgives om - og hvornår er anbefalinger så stærke, at de skal efterleves lige så strikt som egentlige lovkrav? Har toppolitikerne fortiet noget undervejs?

Ja, der er mange flere spørgsmål, der kalder på et svar. Nogle kommer måske i de undersøgelser, der er påbegyndt. Andre får vi næppe.

Mediefolk og borgere i almindelighed ønsker ofte svar så tidligt i en situation, at det reelt er umuligt at give svar, der med sikkerhed ikke er fejlbehæftede.

Selv historiebøger kan jo blive skrevet om, fordi virkeligheden viser at have været en anden, end den var beskrevet.

Selv historiebøger kan blive skrevet om, fordi virkeligheden viser at have været en anden, end den var beskrevet.

Sådan er det desværre også i andre forhold. Mest problematisk lige nu er givet situationen i Afghanistan. Hvad kunne være forudset, hvad kunne være forebygget - og hvorfor kom kaos så voldsomt på så kort tid?

Det frygter jeg, at alt for mange gør sig kloge på. Men det gør de vel, fordi vi alle bliver blæst bagover af de scener, der udspiller sig i landet, og fordi mange i alle årene har haft det problematisk med vores involvering, både i krigen mod terror og i borgerkrigen i dette mægtige land. Ikke alle har troet på nytteværdien, hverken menneskeligt eller økonomisk.

Døde vores udsendte forgæves? Og kunne de mange penge have været brugt klogere og givet mere fred og demokrati, hvis de var brugt på noget andet?

Store spørgsmål, som jeg tror, det er farligt at svare for bastant på lige nu.

Dermed ikke sagt, at vi skal se tiden an og afvente forløbet. Nej, vi skal da mere end skynde os med at få reddet så mange ud som overhovedet muligt. Tage imod flygtninge - og samtidig håbe på, at 20 års indsats har givet grobund for bevarelse af flere rettigheder for ikke mindst piger og kvinder, end sidst Taliban havde overmagten i landet.

Min optimisme kan dog ligge på et lille sted. Jeg håber samtidig, at statsledere fra hele verden får stærk nok kontakt til dem, der nu styrer landet, til, at de kommer ind på en mere fredelig hverdag, så ikke alt sættes over styr, for så taber civilbefolkningen igen alt for meget.

Herhjemme skal vi huske, at vi er et pænt rigt land, så vi har både råd til og pligt til at hjælpe uden for egne grænser og herhjemme samtidigt.

Vi skal hjælpe de mange, der har været udsendt i Danmarks navn. Både veteranerne, andre udsendte og de, der har mistet deres kære. Ingen må opleve, at deres indsats eller tab er gået i glemmebogen, selv om verdenssamfundet nu er ude af Afghanistan. Og vi skal tage imod de mange, der har hjulpet os, mens vi var der, hvis de selv ønsker at komme til Danmark.

Mens det står på, tror jeg situationen kræver mere tålmodighed fra os alle. Ikke alt skal (eller kan) siges åbent, mens der forhandles om at få mennesker evakueret.

Det skal være mit weekendønske, at der må være nok arbejdsro til at få mange evakueret. På den ene eller anden måde. Bare de kommer ud.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Debat

Klarsyn efter kommunalvalget: 10 millioner til skolen skal findes

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung person over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Vejle For abonnenter

Gør dig klar til fem måneders støj-inferno i midtbyen: Fra denne dato går det løs, når der skal bankes pæle i til nyt byggeri

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce