Annonce
Trekantområdet

Karina er blandt de bedste i verden: Dømte Champions League-finalen

Karina Christiansens job som håndbolddommer kræver stor forståelse fra familie og arbejde. Hun er ofte væk hjemmefra i weekenderne og om aftenen, og når hun skal dømme en kamp, skal hun være i byen fire timer før for at hvile og være klar til kamp. Foto: Søren Gylling

Karina Christiansen begyndte at spille håndbold i Vamdrup, da hun var seks-syv år. I søndags var hun på banen til den største kamp af dem alle på klubplan, Champions League-finalen. Ikke med harpiks på fingrene, men med en fløjte ved hånden.

Annonce

Vamdrup: Bolden eller fløjten.

Karina Christiansen var omkring 20 år, da hun blev nødt til at vælge.

Hun havde spillet håndbold, siden hun var seks-syv år, først i Vamdrup og siden i Ødis.

Et par år forinden havde håndboldholdet fået at vide, at hvis de skulle forvente at have dommere til deres kampe, blev de også selv nødt til at dømme nogle kampe. Karina Christiansen mente, hun godt kunne dømme lidt børnehåndbold ind imellem, og sammen med to andre spillere tog hun dommerkursus. Dommertjansen var noget andet, end hun forventede.

- Jeg kom i gang, fik en makker, og så gik det stærkt. Jeg syntes, det var rigtig sjovt. Det var en anden måde at se håndbolden på, og der var mange udfordringer, fortæller Karina Christiansen, som valgte at stoppe med selv at spille håndbold, da hun havde været dommer i cirka to år.

- Jeg skulle til at dømme på samme niveau, som jeg selv spillede på, og det kan man ikke så godt, når man skal være neutral. Jeg tænkte, at der var grænser for, hvor vidt jeg kunne drive det som spiller, for så god var jeg heller ikke. Derfor var det spændende at dømme.

Målet er OL

Karina Christiansen bor i Vejen og arbejder på Østerbyskolen som tosprogslærer. Hun underviser de flygtningebørn, der kommer til Vejen Kommune, og som skal lære dansk.Hun har haft dommerkort siden 2003.

Sidste år dømte hun bronzekampen i kvindernes Champions League, og i år blev hun og hendes makker tildelt finalen.

Hun håber på at komme med til VM i december, og det langsigtede mål er at blive udtaget til at dømme ved OL i 2020.

Fire timer før en kamp indlogerer Karina Christiansen og hendes makker, Line Hesseldal, sig på et hotel for at slappe af. De forbereder sig til kampen ved at snakke om holdene og spillerne, og om der er noget særligt, de skal være opmærksomme på. Foto: Søren Gylling
Annonce

Den største kamp

Med fløjten i hånden har Karina Christiansen drevet det vidt. I søndags dømte hun den største kamp af dem alle på klubplan, da hun sammen med sin makker, Line Hesseldal, havde ansvaret i kvindernes Champions League-finale mellem Györi og Vardar.

- Det var en helt vild oplevelse. Det er den største kamp, jeg har dømt. Vi sov megadårligt i dagene op til kampene, og da vi stod der, og de spillede den her melodi, da rejste hårene sig lige en gang, fortæller Karina Christiansen.

- Da kampen går i gang, falder man lidt ind i det, fordi man har prøvet det så mange gange før. Roen kommer hurtigt.

Dommerparret var efter kampen godt tilfreds med deres indsats.

- Man kan godt frygte, at der sker noget, hvor man laver en fejl og afgør kampen, men det gjorde vi heldigvis ikke. Spillerne fik selv lov at afgøre det, siger Karina Christiansen.

Annonce

Fejl og brok

Hun indrømmer, at man en gang imellem kommer til at lave fejl. Det kan ikke undgås. Men det var mest på lavere niveau, at spillerne hidsede sig op over dommernes fejl.

- Hvis man ved, man har lavet en fejl, så er man mega træt af det. Så må man erkende det, og så er der ikke de voldsomme konflikter. Jo længere vi er kommet op, jo mere fornuftige er spillerne. De ved godt, vi kun er mennesker. Der kommer lidt brok af og til, men vi får det løst på en god måde, fortæller hun.

- Da jeg startede med at dømme, kunne man have de kampe, hvor jeg tænkte, "nu er det nok". I stedet for at tale med spillerne kunne man blive irriteret.

Annonce

Et godt tegn

Så du Champions League-finalen i søndags, og lagde du ikke mærke til dommerne, så er det helt naturligt. Sådan skal det helst være, for det er et godt tegn, når ingen taler om Karina Christiansen og hendes makker.

- De mest neutrale dommere er dem, man ikke har set. Så snart man har dømt en god kamp, er der ikke nogen, der har set det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Plejehjemsledelse mødes med utilfredse ansatte: 'Vi har givet hånd på, at vi kører sagen internt'

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce