Annonce
Alarm 112

Kartofler fik en ordentlig tur i mikroovnen og satte gang i  brandalarmen

Arkivfoto: Mette Mørk

Vejle: En medarbejder på plejecentret Rosengården i Vinding havde mandag aften formentlig set frem til en dejlig lun aftensmad med blandt andet bagte kartofler.

Hun placerede i al fald nogle kartofler i mikrobølgeovnen i de ansattes opholdsrum og satte ovnen til at varme i en halv time.

Men det var for meget for kartoflerne, fortæller indsatsleder Christina Fischer, som sammen med brandfolkene fra stationen på Norgesvej blev tilkaldt, da en automatisk brandalarm på plejecenteret blev aktiveret klokken cirka 17.30.

- Kvinden sagde, at det var sådan, hun plejede at lave bagekartofler derhjemme, men måske hun har en anden type mikroovn, lyder gættet fra indsatslederen.

Kartoflerne denne aften var i hvert fald blevet helt indtørrede og stenhårde efter de mange minutter i ovnen, og de havde altså forårsaget så meget røg, at brandalarm gik i gang.

- Jeg tror, man kunne slå et menneske ihjel med de kartofler, lyder det muntert fra indsatslederen.

Hun roser personalet for at have håndteret situationen rigtig fint, for eksempel ved at placere mikrobølgeovnen udenfor, inden brandfolkene nåede frem. Derfor var der end ikke behov for, at der blev udluftet.

- Så vi kunne nøjes med at tage en lille snak om kogekunst, siger Christina Fischer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce