Annonce
Sport

Kasper Hjulmand: Christian Eriksen kan se os fra Rigshospitalet

De danske spillere har lært hinanden endnu bedre at kende efter oplevelsen med Christian Eriksens hjertestop.

FODBOLD: Det var endnu et pressemøde uden anfører Simon Kjær efter Christian Eriksens hjertestop i Parken i lørdags, men Thomas Delaney og Yussuf Poulsen var mødt frem i stedet sammen med Kasper Hjulmand på det officielle pressemøde dagen før mødet med Belgien.

- Jeg tror, Christian ser vores kamp på Rigshospitalet. Det er ret vildt, at han kan se ud af vinduet og kigge lige over i Parken. Det er en sindssyg situation. Jeg er sikker på, at han sidder i landsholdstrøjen og ser kampen, sagde landstræneren, der bekræfter, at fire krisepsykologer stadig er i landsholdslejren.

- Belgien er den bedste udfordring, vi kan få og er helt fantastisk hold at møde for os lige nu. Vi tænker stadig på Christian, men vi spiller ikke bare for ham men for vores identitet, og vi er ikke færdige i turneringen.

Annonce


Det er ret vildt, at han kan se ud af vinduet og kigge lige over i Parken.

Kasper Hjulmand om Christian Eriksen


- Vi er klar til at gå til angreb med 25.000 tilskuere i Parken og en hel nation bag os. Det vil vi omsætte til en pragtpræstation, sagde Kasper Hjulmand.

Ærlighed og kærlighed

Thomas Delaney var en af dem, der var først fremme ved Eriksen, da fynboen faldt pludseligt omkuld forleden.

Thomas Delaney fotograferet lige inden kampen mellem Danmark og Finland blev genoptaget. Foto: Scanpix.

- Det var noget, man aldrig havde forestillet sig, at man skulle opleve. Det var uvirkeligt og det har været godt at være sammen lige siden og opleve den ærlighed og kærlighed, der mellem os, hvor der er plads til alle efter så forfærdelig en oplevelse. Vi har lært hinanden bedre at kende, sagde Delaney.

- Det gik meget hurtigt i lørdags. Det stod klart for flere af os, hvor alvorligt det var, for jeg har oplevet det før. Vi skærmede Christian af, så venner og familie ikke skulle se på. Det var ikke sjovt at stå der i ringen, men det var vores måde at hjælpe ham på, tilføjede en afdæmpet Delenay.

- Fodbolden hjælper os nu. Det er et sted, hvor vi har lov at være vrede og kede af det. Vi er ved at være tilbage til normalitet, men vi møder et belgisk hold, der er svært at håndtere. Vi vil gerne styre dem centralt på banen. Jeg siger som Kasper Hjulmand - vi skal ikke prøve at stoppe Romelu Lukaku men forsøge at sørge for, at han ikke får bolden, tilføjer Thomas Delaney.

Delaney og Yussuf Poulsen havde onsdag eftermiddag endnu ikke taget stilling til, om de ville med på en bus for at gå rundt i Parken for at mærke, hvordan det er at være tilbage.

- Uanset om det bliver i dag eller torsdag, så vil det berøre os følelsesmæssigt at vende tilbage til Parken, sagde Yussuf Poulsen.

Kasper Hjulmand forventer alle mand klar til kamp.


Annonce
Vejle For abonnenter

Sådan får man bugt med den: Giftig plante skal rives op og bekæmpes nu, inden den kaster frø

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Borgmester byder bemanding for fuldt blus velkommen: Men coronarelaterede løsninger kan fortsat hænge ved fremover

Erhverv For abonnenter

Vejlensers markedsføringsbureau får eftertragtet 'løve' ombord som investor: Bestod svendeprøven ved at hjælpe tøjvirksomhed fra Løvens Hule

Vejle

Drag-banko var et hit: Vestbyens Torv kommer nok igen

Kultur For abonnenter

Det er besværligt - men ikke umuligt - at få lov til SUP og kajak på idyllisk sø: Sådan kan det lade sig gøre

Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport

God optakt til sæsonen: Brande IF vandt 5-2

Erhverv

Byrådspolitiker foreslår ny uddannelse i Vejle: - Vi er blevet landets femtestørste kommune. Det forpligter.

Sport

Viktor Axelsen vinder OL-guld efter vanvittig finale

Debat

Burde have været bevaret

Navne For abonnenter

Søren havde det som bøffen i et lunt coinoffer hos McDonald's, så han ville kun på prøve i banken

Erhverv For abonnenter

Trin-for-trin: Sådan ser processen ud, hvis Vejle skal gøre alvor af at oprette en helt ny uddannelse

Annonce