Annonce
Give

Kender du ham? Politiet leder stadig efter røveren fra Thyregod

Gerningsmanden er blevet beskrevet som som værende mellem 25 og 50 år og cirka 170 centimeter høj. Politiet håber fortsat, at nogen kan genkende ham ud fra overvågningsfotoet. Foto: Sydøstjyllands Politi
Annonce

Thyregod: Mandag aften 21. december begik en maskeret mand et røveri i Dagli'Brugsen i Thyregod.

Ekspedienten blev truet med en totenschlæger, hvorefter manden lavede et såkaldt kassedyk: Han stak hånden ned i pengekassen og tog et bundt sedler. Herefter forlod han butikken med pengene og seks øl.

Dagen efter røveriet offentliggjorde Sydøstjyllands Politi et foto af gerningsmanden i håbet om at få hjælp fra offentligheden.

- Vi har fået et par gode henvendelser på baggrund af efterlysningen, men desværre har vi ikke noget gennembrud i sagen endnu, siger lederen af efterforskningscenteret i Vejle, vicepolitiinspektør Jens Lyng.

Han håber fortsat, at sagen kan opklares.

Gerningsmanden er blevet beskrevet som som værende mellem 25 og 50 år og cirka 170 centimeter høj.

Han var under røveriet iført en sort hue og sort mundbind med et lille logo, sort dunjakke med vandrette linjer, grå handsker, mørkeblå jeans og grønne sko med en hvid sål.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Annonce