Annonce
Ikast-Brande

Kendt gymnastik-entusiast fylder rundt

Den snart 80-årige Vita Jørgensen har i en menneskealder sat et stort præg på Brandes foreningsliv. Foto: Ejgil Jessen Hansen
Vita Jørgensen, danser, gymnast, nærmer sig de 80 år, men har stadig fart på.
Annonce

Brande: Hun blev udnævnt til Årets Brandit i 2008. Hun har været instruktør i Brande Gymnastik- og Ungdomsforening i mere end 50 år. Hun har været aktiv i Teaterkompagniet, hun har i mange år forsøgt at lære mange brandeborgere at danse, hun sørger for opvarmning af omkring 100 ældre hver torsdag i Brande Hallerne... og meget mere. Ja, der er selvfølgelig tale om Vita Jørgensen, som 20. februar fylder 80 år, og hendes aktivitetsniveau er stadigvæk højt. Hun er stadigvæk fitness-, gymnastik- og danseinstruktør, men stoppede for to år siden i Teaterkompagniet.

Vita Jørgensen blev født i Brøndsted ved Børkop kort før starten af 2. verdenskrig. Faderen var fodermester, og moderen passede hjem og børn (Vita har tre søskende). Hun kom ud at tjene som 14-årig, og al tale om videreuddannelse var udelukket p.g.a. de økonomiske begrænsninger. Hun fortæller, at hun efter 14 dage som tjenestepige ville hjem, men hun fik ingen opbakning hjemmefra, så hun måtte fortsætte i sit job. Da hun var 16 år, fik hun plads hos Lauge Jørgensen i Brande. Senere blev hun ansat på Brande Sygehus, og da det lukkede, blev hun bestyrer af en skoforretning. Hun var i mellemtiden blevet gift med Poul Henning Jørgensen. Kort tid efter at Vita kom til Brande, blev hun aktiv i foreningslivet, og i 1962, inden ægteparret adopterede en datter, tog hun på et tre måneders ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det var usædvanligt på det tidspunkt, men opbakningen var der fra ægtefælle og svigermor. Vita ønskede at dygtiggøre sig som gymnastikinstruktør, og de tre måneder viste sig at få stor betydning for både hendes fremtidige arbejdsliv og fritid. Hun blev idrætslærer på Dalgasskolen og senere ansat i SFO’en.

Annonce

Instruktør for ni hold

Hendes engagement i foreningslivet voksede, og hun fortæller, at hun på et tidspunkt var instruktør for ni forskellige hold. På det tidspunkt var der klaverspil til gymnastikken, så hun havde seks forskellige pianister til de ni hold. Senere overtog båndoptageren musikken. Ambitionerne inden for gymnastikken voksede, og hun begyndte at deltage i Grand Prix-stævner med elitehold. Det var enormt krævende, for der var klare udmeldte krav til både indhold, musik og tidsramme. Den musik, som blev benyttet til eliteholdets Grand Prix-stævner, udarbejdede hun sammen med lærer K.G Stuckert. Hun viste indholdet i øvelserne for Stuckert, og ud fra det sammensatte han musik, som matchede bevægelserne.

Grand Prix-stævnerne bragte Vita vidt omkring, og det var en travl hverdag, men hun lægger ikke skjul på, at hendes ægtefælle var en fantastisk støtte. Vita Jørgensen har deltaget i minigymnastrada i Berlin, hun har haft 400 gymnaster på gulvet i Vingsted, og hun har været instruktør for Vejle Amts Repræsentationshold. Hun har siddet i bestyrelsen for Teaterkompagniet i mange år, men har også været koreograf i en lang række forestillinger, hvor også hendes interesse og viden om dans, har kunnet inddrages.

Annonce

Can-can dansere

I forbindelse med Brandes 800-års byjubilæum i 1975 ønskede arrangørerne, at et hold can can-dansere deltog i arrangementet. Den opgave påtog Vita Jørgensen sig, og det fik senere den konsekvens, at hun fik en opringning fra Vejle Boldklub, som ønskede, at can can-danserne skulle optræde i pausen i en Champions League-kamp på Vejle Stadion. Vita Jørgensen fortæller, at opvisningen på Vejle Stadion medførte, at i det næste halve år blev klip fra opvisningen vist i tv, når der var Champions League-fodbold. Et stykke tid efter fik hun opringning fra selveste impresario Eugen Tajmer, som gerne ville knytte holdet til sit bureau. Det ønskede hverken pigerne eller Vita Jørgensen dog. Vita Jørgensen mistede sin ægtefælle i 2008 efter mange års sygdom. Det var en hård periode for dem begge, men Vita Jørgensen slår flere gange på, hvor vigtige foreningerne netop i disse perioder er. Det gælder også nu, hvor hun er alene. Det giver så meget glæde og energi at mødes med andre, dyrke fælles interesser.

- Det er vigtigt at have noget at gribe i, siger hun.

- Man bliver i godt humør, når man kommer ned i hallen og ser så mange glade mennesker, f.eks. til SIM hver torsdag, uddyber hun.

Hun kalder foreningerne for åndehuller. Det er vigtigt at holde sig i fysisk god form og også huske at holde hjernen i gang, men det er det sociale, der er med til at give livskvalitet. Det er noget af det sidste, hun fortæller i vores samtale:

- Husk nu, at artiklen helst skal fortælle noget om, hvor vigtige foreningerne er, pointerer fødselaren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smittetrykket ligger stabilt i Vejle: Det ser værre ud på den anden side af kommunegrænsen

Annonce