Annonce
AC Horsens

Kent Nielsen: Vi kan ikke spille på 0-0

Kent Nielsen har et ungt og underholdende fodboldhold, men de er ikke robuste og fysisk stærke. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
- Vi ved alt om, at vi er et ungt og underholdende bundhold, sagde Silkeborgs træner Kent Nielsen.

Horsens: Da Kent Nielsen førte AC Horsens op i Superligaen i 2005, sørgede han selv for at redde holdet fra nedrykning. Recepten var 13 gange 0-0.

Nu står Kent Nielsen midt i en anden redningsaktion med Silkeborg.

- Vi ved alt om, at vi er et ungt og underholdende bundhold. Desværre er vi ikke i stand til at spille på 0-0, konstaterede Kent Nielsen.

- Vi har spillet gode kampe, og vi har været uheldige, bl.a. har vi brændt straffespark efter tid, og i dag kunne vi have fået uafgjort på den store chance til sidst, men vi spillede ikke nogen god kamp.

- Vi ser meget på indholdet af vore kampe. Vi vil gerne udvikle et godt fodboldhold af vore egne spillere. Det er vi i fuld gang med, men jeg vil understrege, at resultaterne er det vigtigste. Vi er ikke fysisk stærke. Vi møder mange robuste hold i Superligaen. Vi har mødt andre hold end AC Horsens, der har været fysisk stærkere end os. Der var også stor aldersforskel på de to hold i dag.

- Nu må vi bruge vinterpausen til at se på, om vi kan forstærke os. Det handler også om økonomi. Vi viste mod AGF, hvad vi magter, når tingene lykkes for os, men sådan en kamp lavede vi ikke i Horsens, sagde Kent Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nu åbner Frisør Lyhne sin femte salon

Annonce