Annonce
Give

KFUM Idrætsforbund indvier hovedkontor i Give

De sidste praktiske detaljer skal gøres klar til indvielsen af KFUM Idrætsforenings nye hovedkontor i Jernbanegade. Foto: Astrid Bigum Kristensen
Fremover bliver Jernbanegade 12 til hjertet i KFUMs Idrætsforbund, hvor dørene altid er åbne for de frivillige ildsjæle.
Annonce

Give: I eftermiddag indvier KFUMs Idrætsforbunds sit nye hovedsæde på Jernbanegade 12 med reception, taler og besøg af blandt andet borgmester Jens Ejner Christensen.

Op til indvielsen er der travlhed i huset, der tæller 235 etagekvadratmeter fordelt på både lager, køkken, konferencerum og kontorer, og den blå løber er næsten klar til at byde gæsterne velkommen.

- Vi er meget glade for det nye hus. Et hus, vi selv kan få lov til at indrette, det bliver de frivilliges hus, hvor der er plads til inspiration og udvikling, siger generalsekretær Erik Richard Mathiesen, der glæder sig til at komme i gang med det daglige arbejde.

Han og tre faste konsulenter vil få deres daglige gang i huset, og derudover er det ambitionen, at huset skal være mødested for medlemmer af KFUM.

- KFUM er båret af frivillige, og når de skal holde møde, er det oplagt, at de kan mødes her, hvor de kan trække på os, hvor de kan føle sig hjemme, hvor de kan få lidt god mad og måske fortsætte med noget socialt bagefter, siger Erik Richard Mathiesen.

Annonce

God beliggenhed

Selvom KFUMs Idrætsforbund blev stiftet i 1918, er det første gang, at forbundet investerer i mursten. I perioder har medarbejderne været tilknyttet kontorer i foreninger eller DIFs kontor i Brøndby, og de seneste fire år har forbundet lejet et kontor i Vejle, og mange møder er blevet holdt tilfældige steder. Men med masser af plads i huset og god central beliggenhed, bliver huset i Give nu hjertet i KFUMs Idrætsforbund.


I KFUMs Idrætsforbund uddanner vi de unge mennesker til ikke bare at være dygtige ledere, der vil tage ansvar, men de lærer også at kunne noget rent menneskeligt.

Erik Richard Mathiesen, generalsekretær i KFUM Idrætsforbund


- Motorvejen går tæt på Give, og toget standser næsten ved hoveddøren. Det er vigtigt, for selv om vi har mange foreninger i det midt- og vestjyske område, er der også store foreninger i København og den øvrige del af landet, og vi har i høj grad brug for, at de medvirker til udviklingen af idrætten i KFUM, siger Erik Richard Mathiesen.

Annonce

Menneskelige egenskaber

Generalsekretæren er sikker på, at huset kommer til at samle mange mennesker, også selvom det ikke ligger i en storby, for han understreger, at de frivillige i foreningsregi vægter fællesskabet højt:

- Foreningslivet har visse udfordringer, men også en styrke, som man ikke kan tage fra det, nemlig fællesskabet. Og i KFUMs Idrætsforbund uddanner vi de unge mennesker til ikke bare at være dygtige ledere, der vil tage ansvar, men de lærer også at kunne noget rent menneskeligt, siger  Erik Richard Mathiesen.

KFUMs Idrætsforbund har i dag 34.607 medlemmer i 130 foreninger, samt 25 efterskoler og højskoler. Forbundet driver desuden bevægelsesindsatsen ”Rend og Hop” som henvender sig til både fagpersoner på dagtilbudsområdet og til trænere i idrætsforeninger, ligesom forbundet også arbejder på at udvikle inkluderende idrætsmiljøer for udsatte og svage grupper.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce