Annonce
Udland

Kina afviser WHO-plan om undersøgelser af coronas oprindelse

Zeng Yixin, der er viceminister i Kinas nationale sundhedskommission, afviser WHO-plan om yderligere i undersøgelser i markeder og laboratorier. Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
WHO-plan om yderligere coronaundersøgelser indeholder laboratoriehypotese, hvilket Kina ikke vil acceptere.

Kina har torsdag afvist en plan fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om en næste fase i undersøgelserne af coronavirussets oprindelse.

Planen indeholder blandt andet en hypotese om, at virusset ved et uheld kan være sluppet ud af et kinesisk laboratorie.

- Vi vil ikke acceptere dette forsøg på at finde frem til oprindelsen, da det på nogle områder fraviger almindelig sund fornuft og videnskab, siger Zeng Yixin, der er viceminister i Kinas nationale sundhedskommission, på et pressemøde.

Annonce

WHO's forslag om yderligere undersøgelser blev præsenteret denne måned sammen med opfordringer om transparens hos de kinesiske myndigheder.

Men planen, der blandt andet lægger op til undersøgelser af markeder og laboratorier, er i Kinas øjne uacceptabel.

Zeng Yixin siger, at han især blev overrasket, da han læste, at hypotesen om et viruslæk fra et kinesisk laboratorie indgik i planen.

- Vi håber, at WHO seriøst vil gennemgå overvejelserne og forslagene, som kinesiske eksperter kommer med, og i sandhed behandle covid-19-undersøgelser som et videnskabeligt emne uden politisk indblanding, siger Zeng Yixin.

USA's præsident, Joe Biden, sagde i maj, at han ønsker en efterretningsrapport om virussets oprindelse om 90 dage.

Bidens ønske skyldtes, at han i tidligere efterretningsrapporter har fået uklare svar på, om virusset kan have spredt sig via "menneskelig kontakt med et smittet dyr eller ved en laboratorieulykke".

Blandt eksperter er oprindelsen et emne, der stadig debatteres.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere afvist laboratorieteorien som "ekstremt usandsynlig" efter tidligere i år at have besøgt den kinesiske millionby Wuhan som led i undersøgelser.

Det var i Wuhan, at virusset i slutningen af 2019 blev opdaget.

Men Zeng Yixin og andre eksperter opfordrer på pressemødet WHO til at se mod andre lande end Kina i jagten på virussets oprindelse.

- Vi tror, at et laboratorielæk er ekstremt usandsynligt, og at det ikke er nødvendigt at investere mere energi i forhold til det emne, siger Liang Wannian, som er leder af den kinesiske del af WHO's fælles eksperthold.

/ritzau/Reuters

Annonce
Vejle For abonnenter

Sådan får man bugt med den: Giftig plante skal rives op og bekæmpes nu, inden den kaster frø

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Borgmester byder bemanding for fuldt blus velkommen: Men coronarelaterede løsninger kan fortsat hænge ved fremover

Erhverv For abonnenter

Vejlensers markedsføringsbureau får eftertragtet 'løve' ombord som investor: Bestod svendeprøven ved at hjælpe tøjvirksomhed fra Løvens Hule

Vejle

Drag-banko var et hit: Vestbyens Torv kommer nok igen

Debat

Burde have været bevaret

Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Byrådspolitiker foreslår ny uddannelse i Vejle: - Vi er blevet landets femtestørste kommune. Det forpligter.

Sport

Viktor Axelsen vinder OL-guld efter vanvittig finale

Navne For abonnenter

Søren havde det som bøffen i et lunt coinoffer hos McDonald's, så han ville kun på prøve i banken

Erhverv For abonnenter

Trin-for-trin: Sådan ser processen ud, hvis Vejle skal gøre alvor af at oprette en helt ny uddannelse

Billund

Travbanen bliver til en helt ny bydel: Sådan kan du bidrage med dine ideer

Annonce