Annonce
Kultur

Kirke holder drive in-gudstjeneste

Ågård Frimenighedskirke er i øjeblikket lukket ligesom resten af landets kirker. På søndag holdes der i stedet drive in-gudstjeneste på parkeringspladsen ved kirken. Arkivfoto: Mathilde Bech

Ågård: I øjeblikket må vi alle leve med begrænsninger og restriktioner for at undgå spredning af coronavirus. Det betyder også, at man må tænke i nye og kreative baner for at finde alternative løsninger.

Det har frimenighedspræsten i Ågård Frimenighed, Henrik Jensen, gjort. I påsken havde han lavet tre videogudstjenester til de tre påskedage. På søndag 26. april bliver endnu en anderledes gudstjeneste-facon prøvet af, da Ågård Frimenighed holder drive in-gudstjeneste på parkeringspladsen ved kirken klokken 10.

"Vi kan være sammen, men hver for sig. Det vil sige, kom i din bil, på cykel eller til fods. Hvis i bil, så bliv ved bilen. Hvis på cykel eller gående, så stil dig et sted på pladsen men med gældende sikkerhedsafstand til andre", lyder det blandt andet i et skriv fra frimenigheden.

Henrik Jensen vil forestå gudstjenesten, som vil være enkel med to salmer, evangelium, kort prædiken, bøn og velsignelse, fra den åbne kirkedør. Der udleveres sangark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce