Annonce
Vejle

Klage sætter stopper for fjernvarme til nybyggeri: Planchef garanterer varme til beboere

Casas nye huse mellem Sønderåen og Ibæk Strandvej skal forsynes med fjernvarme - og der skal nok komme varme allerede fra dag 1, selvom fjernvarmeprojekt er sat på pause. Illustration: Casa

Vejle Kommune har holdt møde med Vejle Fjernvarme og Casa. Planchef er sikker på løsning efter klage fra gasselskab.

Vejle: Vejle Fjernvarme har standset et projekt, der skal forsyne et nyt boligområde ved Ibæk Strandvej med fjernvarme.

Som Vejle Amts Folkeblad kunne fortælle mandag i sidste uge har selskabets bestyrelse truffet beslutningen på baggrund af en klage fra Dansk Gas Distribution.

Selskabet har klaget over Vejle Kommunes godkendelse af projektet, der udover entreprenørselskabet Casas 200 nye boliger også vil give nuværende gaskunder mulighed for at slutte sig til fjernvarmeforsyning.

I en meddelelse til potentielle kunder fortalte Vejle Fjernvarme, at en del af problemet skyldes, at Vejle Kommune ikke har håndteret sagen korrekt. Natur- og miljøudvalget godkendte projektet 20. august, men kommunen sendte først meddelelse om godkendelsen næste to måneder senere.

Derfor kom klagen fra Dansk Gas Distribution først 12. november - og da havde entreprenøren allerede været i gang i tre uger med at grave rør ned. Nu vil Vejle Fjernvarme afvente udfaldet af klagesagen.

Kort om projektet

Byrådets natur- og miljøudvalg godkendte 20. august Vejle Fjernvarmes projekt. Ifølge godkendelsen betyder det:


  • Etablering af cirka 4625 meter distributionsnet og cirka 5730 meter stikledninger i projektområdet, der indtil beslutningen var udlagt til naturgas eller oliefyr.
  • De nuværende bygninger i området kan tilslutte sig fjernvarme på frivillig basis. Til gengæld må ny bebyggelse ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme). Her er der altså tilslutningspligt.
  • Projektet er opdelt i to etaper. Etape 1 der skal igang i 2019, omfatter det nye boligområde mellem Ibæk Strandvej og Sønderåen plus mulighed for tilslutning for husejere og erhverv langs Ibæk Strandvej. Etape 2 er planlagt til 2021 og omfatter naboområder. Denne etape går først igang, når der er sikret tilstrækkelig tilmelding til at projektet økonomisk kan løbe rundt.
  • Vejle Fjernvarme gik allerede i jorden i midten af oktober. For at forsyne området har det nemlig været nødvendigt at etablere nye ledninger fra Danmarksgade og ned mod Ibæk Strandvej.
Casas projekt omfatter rækkehuse og et afsnit med lejeboliger i tre etager, som udlejes af Lejerbo. Kort fra lokalplan 1247

Kommunen strammer op

Torsdag var der så møde mellem Vejle Fjernvarme, Casa og Vejle Kommune. Fjernvarmeselskabets direktør Jesper Wolsgaard ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen. Men ifølge kommunens planchef, Lars Buksti, havde parterne et godt møde:

- Og det står fast, at de beboere, der flytter ind i det nye område til foråret, nok skal få varme - om ikke andet via et midlertidigt anlæg, siger Lars Buksti.

Har I ændret procedure i forhold til at få meddelt afgørelser til de berørte parter?

- Vi har evalueret på sagen - og der er nogle uheldige omstændigheder. Men vi er helt opmærksomme på, at den slags afgørelser skal meddeleles, når der er truffet en afgørelse, siger Lars Buksti.

Annonce

Afviser beregning

Spørgsmålet er så, hvad gasselskabets klage til Energiklagenævnet kommer til at betyde. I den 20 sider lange klage sætter selskabet spørgsmålstegn ved den samfundsøkonomiske beregning for projektet - en beregning, der viser en besparelse på 14 millioner kroner ved fjernvarme fremfor naturgas.

Dansk Gas Distribution når et helt andet resultat - nemlig en fordyrelse i samme niveau. Ifølge klagen skyldes det blandt andet, at fjernvarmeprisen set fra et samfundsøkonomisk perspektiv burde være sat til den dobbelte pris. Sammen med ændrede levetider på gaskedler - ikke 15, men 20 år og for høj pris på samme når gasselskabet frem til det ganske anderledes resultat i klagen til Energiklagenævnet.

En række af klagepunkterne indgik i kommunens oprindelige sagsbehandling. Da projektet blev offentliggjort i marts, kunne de berørte parter komme med deres bemærkninger - og det benyttede Dansk Gas Distribution sig af.

Annonce

Sag fra Sønderborg

Ifølge Lars Buksti er der et enkelt nyt punkt - nemlig en beregning fra det rådgivende ingeniørfirma Niras:

- Det kigger vi naturligvis på og sender vores bemærkninger til Energiklagenævnet, siger planchefen.

Spørgsmålet er så, hvilket resultat nævnet kommer frem til. På Energiklagenævnets hjemmeside kan man se en lignende sag fra Sønderborg Kommune med en del af de samme klagepunkter - og her stod Sønderborg Kommunes afgørelse ved magt.

Klagen vil dog udsætte Vejle Fjernvarmes arbejde i en rum tid. Typisk tager det mellem ni måneder og et år før der ligger en afgørelse.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce