Annonce
Trekantområdet

Klagesag på vej over hvilehus til rumænske chauffører

Benny Dall sender en klage til Statsforvaltningen, hvis borgmester Jørn Pedersen og hans partifæller fra Venstre på mandag beslutter at give Contrans dispensation til at bygge sovepladser til udenlandske chauffører i industrikvarteret ved Merkurvej. Arkivfoto: Jacob Schultz

Enhedslisten klager til Statsforvaltningen, hvis V og K som ventet på mandag giver transportfirmaet Contrans dispensation til at bygge et hus med sovepladser til 30 udenlandske chauffører. - Det er ulovligt, mener Benny Dall(EL).

Kolding: Venstre og De Konservative i Kolding Byråd udløser en klagesag til Statsforvaltningen, hvis de to partier på mandag som ventet bruger deres snævre flertal til at give transportfirmaet Contrans dispensation til at bygge en bygning med 30 sovepladser, køkkenfaciliteter, bad og toiletter til sine udenlandske chauffører fra især Rumænien.

Det er Enhedslistens Benny Dall, der er på vej med klagen. Han mener, at de to borgerlige partier handler i strid med planloven, hvis de udsteder dispensationen fra den gældende lokalplan i industrikvarteret ved Merkurvej, hvor Contrans vil opføre sin såkaldte velfærdsbygning.

- Arealbestemmelserne er noget af det, der virkelig har betydning i planloven, og man må ikke dispensere fra principperne og formålet med en lokalplan. Det er det, der er ved at ske her. Enhver form for planlægning på Koldings jord bliver jo umulig, hvis man kan dispensere fra planlægningen på den måde, siger Benny Dall, der kalder Venstres og De Konservatives intention om at give Contrans dispensationen "en eklatant tilsidesættelse af planloven".

Scenariet er, at alle vognmandsfirmaer kan oprette tilsvarende overnatningssteder i Kolding, så Kolding bliver et center for udenlandske chauffører.

Benny Dall, byrådsmedlem for Enhedslisten

Klagesag

Contrans har søgt om lov til at bygge en hvilebygning til sine udenlandske chauffører i forlængelse af en klagesag mod Contrans.Klagesagen kom fra en borger, der var blevet opmærksom på, at Contrans havde opstillet beboelsesbarakker på sin adresse på Merkurvej, hvor der opholdt sig udenlandske chauffører.

Efter at kommunen havde besigtiget forholdene, fik Contrans besked på, at beboelsesbarakkerne var ulovlige, fordi de er i strid med lokalplanen, som ikke åbner op for beboelse.

Nu søger Contrans om dispensation til at opføre beboelse.

Et flertal i plan- og boligudvalget har sagt nej, mens V og K i udvalget er klar til at give dispensationen. Derfor har de sendt sagen til afgørelse i byrådet.

Presset

Benny Dall har bemærket Contrans-direktør Henrik Hansens udtalelse om, at hans virksomhed blot vil gøre noget godt for de udenlandske chauffører, der ellers må tilbringe deres hvilepauser i førerhusene ude på rastepladser og landeveje.

- Det er muligt, at Contrans gerne vil gøre noget godt for sine chauffører. Men firmaet er også presset til at gøre noget, fordi der i Frankrig, Belgien og Tyskland lige om lidt træder et forbud mod overnatning i førerhusene i de lange 45 timers hvilepauser i kraft, og et lignende forbud er på vej her i Danmark, siger Benny Dall med henvisning til oplysninger fra Enhedslistens transportordfører i Folketinget, Henning Hyllested.

Benny Dall forudser, at byrådsflertallet "åbner en ladeport" for overnatningshuse til billige udenlandske lastbilchauffører, hvis Contrans får den ønskede dispensation.

- Scenariet er, at alle vognmandsfirmaer kan oprette tilsvarende overnatningssteder i Kolding, så Kolding bliver et center for udenlandske chauffører. Det synes jeg ikke, Kolding skal være kendt for, siger han.

Annonce

På kanten

Lederen af Kolding Kommunes planafdeling, Jan Krarup Laursen, oplyser, at det også er by- og udviklingsforvaltningens vurdering, at en dispensation til hvilebygningen på Merkurvej "er på kant" med principperne i lokalplanen for området. Netop derfor har forvaltningen anbefalet politikerne at sige nej til Contrans' ansøgning.

Hvad kan konsekvensen være, hvis dispensationen alligevel bliver givet, og at Statsforvaltningen derefter erklærer byggeriet ulovligt?

- Så skal vi køre en lovliggørelsessag, og den kan enten indebære, at vi skal lave en ny lokalplan, eller at byggeriet skal rives ned, forklarer Jan Lausen.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Vejle For abonnenter

Konkurstruet daginstitution reddet to dage før lønningsdag: 'Det ville være en særdeles alvorlig situation'

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

92-årige Jørn kan fortsat hverken komme ind eller ud af sit 'handicapfjendtlige' hjem: - Hvis der opstår brand, når jeg nok ikke ud

Jelling For abonnenter

Borgmesteren holdt på hemmeligheden i en uge: 51 millioner kroner bliver drysset ud over Jelling - læs hvordan monumentområdet skal gøres færdigt

Hedensted

Deltag i debatten: Hvordan løser vi problemet med uro og hærværk i Hedensted?

Billund For abonnenter

Forældre råber op efter skolehelvede for 10-årige Kristian: Er det sådan, børn med en diagnose skal behandles?

Vejle

Se video: De ønsker mere hjælp og mindre bureaukrati - her er løfterne fra fire byrådsaspiranter til mennesker med handicap

Vejle For abonnenter

Landsby opgiver at skaffe penge til ny dagligvarebutik - nu rettes det sidste spinkle håb mod de store discountkæder

Egtved For abonnenter

Livsfarligt våben lå frit tilgængeligt, og medarbejdere kunne risikere at falde i gylletank: Landmand får adskillige påbud for ikke at sikre forsvarlige arbejdsforhold

Vejle

Energipriser på himmelflugt: Sådan bliver regningen for 60.000 varmekunder i Vejle, Fredericia og Kolding

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hedensted

Fakkeltog aflyst i sidste øjeblik: Arrangører er bange for at optrappe konflikt

Egtved For abonnenter

Thyra, Kasper og rigtigt mange andre risikerer at skulle vinke farvel til noget af det, som de holder meget af - meget snart

Vejle

Finalefeltet til Årets Bil er nærmest helt elektrisk: Se hvilke syv biler, der kvalificerede sig

Annonce