Annonce
Trekantområdet

Klasse læste sig til is-fest

Der var vanilje-, jordbær- og chokoladeis på menuen, da BookBites besøgte 4. C på Bakkeskolen for at belønne dem for deres store læselyst. Foto: Louise Lauritsen
Eleverne i 4. C på Bakkeskolen har gennem den seneste måned læst så mange bøger, at det lige inden sommerferien blev belønnet med en is-fest, da klassen vandt en landsdækkende læsekonkurrence.

Kolding: Torsdag inden sommerferien var en god dag at være elev i 4. C på Bakkeskolen i Seest. Klassen havde nemlig vundet en landsdækkende læsekonkurrence og fik derfor besøg af BookBites, som serverede vaffelis ad libitum.

Ideen med konkurrencen var at give eleverne lyst til at læse. Og for 4. C har det virket.

- Det har virkelig betydet, at de har læst ekstra meget. Også de elever, som ellers ikke er så glade for at læse, er gået ind i det, fortæller klasselærer Carina Becker.

Klassen er dog generelt glad for at læse, og derfor har det været muligt at samle ekstra mange læse-minutter sammen.

Carina Becker har brugt læsningen som et fast element i dansktimerne, som i konkurrenceperioden fast er startet med 15 minutters læsning.

Læsekonkurrencen er arrangeret af læse-sitet BookBites, som er tilgængeligt for alle elever i 4. til 6. klasse i Koldings folkeskoler. Her kan de frit vælge mellem et væld at titler. Mere end 100 klasser deltog i konkurrencen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce