Annonce
Vejle

Klaus åbner nyt testcenter i Vejle med en bredside til politikerne: - Jeg kalder det stærkt konkurrenceforvridende

Capa BioTech tager 299 kroner for en lyntest, men det vil vejlenserne ikke give, når de kan få taget en tilsvarende gratis i eksempelvis Nørremark Center. Foto af firmaets hjemmeside
Klaus Aamann har lige åbnet Vejles nyeste testcenter på gågaden. Men trods den centrale beliggenhed har direktøren næsten ingen kunder.

Vejle: Klaus Aamann føler sig snydt. Forbigået.

Han har lige åbnet Vejles nyeste corona-testcenter i gågaden Søndergade - og på førstedagen har han og hans personale kun podet tre kunder.

Han havde ellers regnet med, at de dagligt skulle hilse på flere hundrede.

Annonce

Årsagen er, påpeger han, at han er blevet overhalet af fire andre udbydere, der på grund af en aftale med staten kan tilbyde samme lyntest gratis, mens den nordsjællandske forretningsmand må bede om 299 kroner.

- Da jeg lejede lokalerne og ansatte medarbejdere til opgaven, fandtes den aftale slet ikke. Den kom lige, som jeg skulle til at åbne her, forklarer direktør i firmaet Capa BioTech Klaus Aamann.

- Jeg kalder det stærkt konkurrenceforvridende. Det handler ikke om, at jeg skal tjene en hel masse på det her. Det handler om, at det ganske enkelt ikke er rimeligt, at staten laver aftaler med nogen og ikke andre, som så taber en masse penge. Jeg taler ikke bare på egne vegne, tilføjer han.

Skrevet til ministeren

De seneste dage er for Klaus Aamann gået med at skrive mails til politikerne på Christiansborg, heriblandt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), for at påpege problematikken og gerne blive en del af aftalen - uden indtil videre at få de store svar.

Han har også sat sin advokat på sagen, for han mener ikke, at det er rimeligt, at hans forretning risikerer at blive ødelagt, fordi staten pludselig vælger at poste økonomi i en lukket kreds af private udbydere.

Senest åbnede Carelink i Nørremark Center på Nørremarken. Falck er også for nylig åbnet i blandt andet Vingsted.

- Folk kigger nysgerrigt herind. Jeg har talt med flere på gågaden. Her er jo masser af folk. Det er en attraktiv beliggenhed. De vil gerne testes, siger de... men det koster jo penge, indvender de så, gengiver Klaus Aamann.


Det svarer til, at jeg solgte sko, men at de længere nede ad vejen kunne forære lignende fodtøj væk på grund af en aftale med staten.

Klaus Aamann, direktør i firmaet Capa Biotech


Tilbage i november åbnede han et testcenter i Rungsted i Nordsjælland, og her har hans personale haft travlt. Det har de stadig.

- Selvom det nu er blevet gratis andre steder, kommer folk her stadig, fordi de ved, at vi er dygtige. Vi får stor ros for vores podninger. Samtidig har vi lækre faciliteter, hvor man ikke skal stå og vente ude i kulden, fortæller han.

Annonce

Klaus er en fighter

Planen var og er stadig at teste borgere i Aarhus, Aalborg og Vejle. Klaus Aamann ønsker ikke at give op.

- Det er dyrt for mig, men det vil også være dyrt at lukke. Jeg står med fantastiske lokaler og dygtige medarbejdere. Vi giver det chancen. Får vi ikke flere kunder, er det omvendt også et bevis på, at den indgåede aftale spænder ben for min og andres forretning.

- Det svarer til, at jeg solgte sko, men at de længere nede ad vejen kunne forære lignende fodtøj væk på grund af en aftale med staten, pointerer han.

Aftalen med staten

  • Carelink og tre andre virksomheder, heriblandt Falck, har indgået en aftale med staten. 
  • Tilsammen skal de hver dag teste 100.000 danskere. Aftalen løber i første omgang indtil 3. januar 2021.

Direktøren håber på flere private kunder, men er også erfaren udi erhvervskunder. Han etablerede Capa BioTech i udlandet, da coronakrisen brød ud og flyttede siden til Danmark. Både inden og efter han åbnede det første testcenter, er han og personalet taget ud til mange virksomheder.

- Jeg er en fighter. Så jeg kæmper videre, slår Klaus Aamann fast.

Testcentret i Søndergade 16 holder de fleste dage åbent fra klokken 10 til 18. I helligdagene og i weekenderne kan tiderne være anderledes.

Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Alarm 112

To hjemmehjælpere reddede 88-årig fra truende brand: Bagefter måtte alle tre på skadestuen

Annonce