Annonce
Egtved

Klaus får limousiner og gyllevogne til at skinne af renhed

Klaus Østergaard holder meget af at se, hvor stor en forskel det gør, når han går i gang med at rengøre, klargøre og polere køretøjer af alle mulige arter. Særligt på store landbrugsmaskiner kan man se en stor forskel. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Ny virksomhed er åbnet i Jerlev. Her har Klaus sit helt eget koncept som mobilt rengørings-, klargørings- og poleringsfirma.

Jerlev: - Biler, biler, biler. Jeg er blevet flasket op med biler og har altid været vild med dem, siger Klaus Østergaard fra Jerlev, der, lige så længe han kan huske, har fået stjerner i øjnene, så snart han så en bil.

Faderen var pladsmand, moderen stod for cafeteriet, og søsteren var piccoline på Jysk Bilauktion i Vejle, og her var det et rent Eldorado for Klaus Østergaard.

- Mine forældre vidste altid, hvor de havde mig, lyder det med et skævt smil fra den nu 45-årige bilentusiast.

I dag har han skabt sig sit eget drømmejob, hvor biler og motorkøretøjer i det hele taget får lov til at fylde arbejdsdagene ud. Klaus Østergaard har etableret virksomheden Østergaard Biler. Her handler det om klargøring, rengøring og polering af både personbiler, landbrugsmaskiner og lastbiler.

- Jeg har allerede fået mange opgaver i hus siden min første opgave i marts, siger Klaus Østergaard.

Annonce

Jeg har allerede fået mange opgaver i hus siden min første opgave i marts.

Klaus Østergaard, iværksætter

Fra limousiner til gyllevogne

Han fortæller videre, at han blandt andet hver fredag har en fast aftale med en lokal virksomhed om at rengøre limousiner, og ligeledes har han i denne tid også fået flere opkald omkring at ren- og klargøre landbrugsmaskiner, herunder også gyllevogne.

- Min kone og børnene var ikke så glade for mig forleden dag. De sagde, at jeg lugtede noget grimt. Men jeg havde jo vænnet mig til det, siger Klaus Østergaard, der har det super fint med både at rengøre gyllevogne og limousiner.

I sidste ende bliver de jo alle sammen flotte og ikke mindst rene, når han er færdig med opgaverne.

Kommer til kunderne

- Mange af mine kunder har aldrig hørt om et klargørings- og rengøringsfirma inden for køretøjer, der kommer ud og klarer opgaverne hos kunderne. Men det er faktisk det, jeg gør. Alle opgaver, uanset hvad - dem klarer jeg hos kunderne, lyder det fra Klaus Østergaard.

Ikke alene er kunderne fri for selv at køre afsted, men de er i princippet også fri for at afsætte tid til at aflevere og hente. På denne her måde, forklarer Klaus Østergaard, kan han tage sig af kundernes køretøjer, mens de ikke bliver brugt, og mens kunden er hjemme. Han fortæller samtidig, at det både er private- og erhvervskunder, han servicerer.

Klaus Østergaard kører ud og servicerer kunderne i en radius af cirka 30 kilometer, og han har på nuværende tidspunkt kunder fra både Egtved, Vejle, Give og naturligvis også helt lokalt.

I en underafdeling til virksomheden tager Klaus Østergaards kone også ud og gør rent i private hjem.

Klaus Østergaard, indehaver af Østergaard Biler, drager hver dag ud på nye arbejdsopgaver hos kunderne. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Glad for at være selvstændig

Klaus Østergaard har tidligere været selvstændig, men på grund af blandt andet en diskusprolaps måtte han lukke virksomheden i 2016. Dengang handlede det også om biler, dog ikke om pleje af disse, men om transport.

- Jo, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Dét at være selvstændig, det er bare mig, konstaterer Klaus Østergaard, der nyder atter at være herre i egen virksomhed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce