Annonce
Trekantområdet

Klimafolkemøde: Politikere og debattører skal sørge for handling

Billedet er fra 2019, hvor Klimafolkemødet stadig var et forholdsvist lokalt anliggende. Selv om programmet i år er meget ambitiøst, så gør coronabegrænsninger dog, at mængden af mennesker også i år vil være til at overskue. Foto: Jens Wognsen
Navne som Dan Jørgensen, Pia Olsen Dyhr, Frank Erichsen og Josefine Ottesen er på plakaten, når Middelfart gennemfører Klimafolkemøde i begyndelsen af september.
Annonce

Det bliver i en noget mere afdæmpet og beskeden udgave end først planlagt, men Klimafolkemødet i Middelfart har nu indholdet klar til tre dage i begyndelsen af september, hvor sloganet "Klimahandling nu!" vil gjalde over gader og stræder fra de stadig mange events, der er på programmet.

Med rækken af aflysninger grundet coronakrisen er Middelfarts arrangement det tætteste på et folkemøde, der kommer til at finde sted i 2020, og selv om begrænsningen på publikum i skrivende stund stadig hedder 500 personer, så håber arrangørerne, at det folkelige ikke går helt fløjten. Blandt andet vil en række af de mange arrangementer blive streamet live på diverse platforme - også fyens.dk.

Annonce

50 arrangementer

Hvordan uddanner vi den kommende generation til at være klimabevidste borgere? Hvordan skal landbruget se ud i 2030? Hvornår kan vi flyve igen med god klimasamvittighed? Hvordan får vi endnu mere fokus på grønne investeringer?
Det er titlerne på nogle af de knap 50 arrangementer, som interesserede kan blive klogere på, når Klimafolkemødet sætter fokus på klima og grøn omstilling 3.-5. september i Middelfart.

Annonce

Tunge navne dukker op

I programmet finder man en bred palet af både emner og hovednavne i årets program. Deltagerne kan møde politikere som klimaminister Dan Jørgensen (S) og Pia Olsen Dyhr (SF), eksperter som Connie Hedegaard, formand for Concito, og Sebastian Mernild, klimaforsker og hovedforfatter på FN's kommende klimarapport.
Men også journalister, landmænd, forfattere og fotografer med et bæredygtigt udgangspunkt kommer forbi Middelfart, blandt andet Signe Wenneberg, Frank Erichsen (Bonderøven) Josefine Ottesen og Daniel Rye.

Annonce

Hedegaards opsang

Programmet er alsidigt, men det overordnede, gennemgående tema er det samme: Klimahandling nu. Ambitionen med Klimafolkemødet er at accelerere den grønne omstilling gennem debatter, inspiration og konkret viden om handlingsmuligheder, så alle tager ansvar for at handle på klimakrisen - både på forbruger-, virksomheds- og politikerniveau. Det er der akut behov for, siger Connie Hedegaard, der er ét af hovednavnene til Klimafolkemødet.
-

Selvom klimarapporterne taler sit tydelige sprog, er det de færreste, der ved, hvor stor en opgave vi står over for. Vi nærmer os 10 mia. mennesker i 2050, vi forbruger mere og mere, og mængden af drivhusgasser stiger fortsat.

Connie Hedegaard, klimaambassadør


Annonce

Sådan kommer du med til Klimafolkemødet

For at deltage i Klimafolkemødet skal man holde øje med Klimafolkemødets hjemmeside, hvor information om billetter bliver tilgængelig i midten af august.
Det er gratis at deltage, men på grund af corona-situationen planlægger Klimafolkemødet pt. et event ud fra, at 500 mennesker - både fagfolk og almindelige borgere - kan deltage. Det sker efter udmeldingen om, at et fortsat forsamlingsloft på 500 mennesker er gældende indtil minimum 31. august.
Det er Region Syddanmark og Middelfart Kommune, der sammen med en række arrangører står bag Klimafolkemødet 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce