Annonce
Debat

Klimakronik: Uddannelse for fremtiden

Illustration: Gert Ejton

Endnu et forsømt forår tegner sig for landets unge. Sanseligt, levende samvær erstattet med digitale møder. Venskabets nærhed, flirtens leg og socialitetens undersøgende energi reduceret til billeders flade todimensionalitet og teksters begrænsede udtryksform.

Igen og igen er børn og unge blevet bedt om at tage hensyn, undlade, træde til side og vise samfundssind, så de sårbare og gamle i vores fællesskab ikke rammes af Corona. Så vores sundhedsvæsen kan klare udfordringerne. Og det har langt de fleste gjort – undladt at udfolde deres ungdomsliv i respekt for videnskaben, helheden og solidariteten. Det er flot! – og noget vi alle skal og må lære af, når vi efterhånden opdager at større og mere truende kriser venter os – ikke mindst i form af klima- og biodiversitet-kriserne.

Og her har den unge generation en klar forventning om, at vi alle træder til side og er mindre optaget af vores umiddelbare lyster og impulser og mere af at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Ja måske kunne det være skønt med en flyvetur til varme himmelstrøg, en stor bøf, en større bil eller en ny smartphone, men hver gang efterlader vi en regning til fremtidens generationer. Os der er vokset op med troen på at grænseløs materiel vækst er mulig på en begrænset klode, skal grundigt revidere vores syn og gøre de grønne og bæredygtige valg og handlinger til det nye normal.

Det kræver personlige valg, fælles handlinger, dialoger, lovgivning og regulering – og det kræver uddannelse og dannelse for fremtiden. Ikke baseret på fortidens forvrængede forestillinger om at affald, CO2 og rovdrift af naturen kan eksporteres og bortforklares. Ikke ud fra en fantasi om, at hvis alle bare følger egen drift, så går ligningen nok op, men i respekt for planetens grænser.

Ligesom det var de unge, der førte an til de store klimademonstrationer, er det nu også en række ungdoms- og studenterorganisationer, der repræsenterer over 1 mio. børn og unge, som stiller krav om uddannelser, der tager deres fremtid alvorligt. Det fordrer ændring af formål, indhold og kompetencemål. De unge vil klædes på til fremtiden med forståelse for bæredygtighed, viden om grøn omstilling og evne til at omsætte deres indsigter til praktisk handling i samarbejde med omverdenen.

”Visionen er at skabe bæredygtig dannede borgere med en grundlæggende klima- og naturforståelse. Borgere som aktivt kan tage del i at skabe og opretholde et bæredygtig samfund”, som der står i deres netop lancerede materiale under overskriften Uddannelse for fremtiden. Derfor er der overordnet brug for, at bæredygtig dannelse bliver indskrevet i alle uddannelsers formålsparagraffer, og grøn omstilling skal være et gennemgående tema på alle uddannelser fra ABC til PH.D., så morgendagens generationer bliver i stand til at håndtere tidens økologiske kriser både som aktive borgere og fagprofessionelle.

Lone Belling

Samtidig stiller de unge krav om, at deres uddannelsesinstitutioner selv går foran i den grønne omstilling og reducerer det økologiske fodaftryk fra deres samlede drift og virke. Der skal flyves langt mindre, skabes grønne arealer, udformes en bæredygtig og ansvarlig indkøbspolitik og kantinedrift samt sikres en etisk investeringspolitik.


Os der er vokset op med troen på at grænseløs materiel vækst er mulig på en begrænset klode, skal grundigt revidere vores syn og gøre de grønne og bæredygtige valg og handlinger til det nye normal.


Alt dette kalder på beslutninger og handlinger på mange arenaer fra landsdækkende lovgivning, kommunal forvaltning til lokal ledelse og planlægning af den konkrete undervisning. Det er derfor vigtigt, at vi på tværs af generationer og placering i samfundet finder ud af, hvordan vi kan bakke op om de unges opråb. Heldigvis er både undervisnings- og uddannelsesministeren blevet indkaldt i samråd om at integrere den grønne omstilling i alle uddannelser. Nogle kan gøre noget direkte som rektorer, skoleledere og undervisere, men mange af os andre kan også bidrage gennem de virksomheder, organisationer og lokalsamfund vi er en del af.

For uanset om man går i skole, er i gang med en videregående uddannelse eller færdiguddannet, så skal ens viden omsættes til aktive handlinger, hvis en hurtig og gennemgribende grøn omstilling skal blive mulig. Derfor ønsker organisationerne bag kampagnen Uddannelse for Fremtiden, at der er fokus på udvikling af deres handlekompetencer gennem praksisnære projekter. Det kan foregå i samarbejde med lokale virksomheder til gensidig glæde og udvikling. De unge kan bidrage med ny viden, skæve vinkler, undrende spørgsmål til vores praksis uanset om det er en tømmervirksomhed, et landbrug eller en kommune, en etableret forretning, en start-up eller en NGO. Virksomhederne kan give elever og studerende mulighed for at prøve deres viden og perspektiver af i praksis.

Men også gennem vores lokalsamfund er det oplagt at udvikle projekter sammen med de unge, fx med fokus på genbrug og reparation, grønnere byer, mere plantebaseret mad, bæredygtig transport og turisme. Så kan grøn og social bæredygtighed gå hånd i hånd, når vi både drager omsorg for naturen og hinanden, samtidig med at både de unge og os der er lidt ældre dannes og uddannes til et bæredygtigt samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Frodig kulturfantasi midt i et corona-år

Annonce