Annonce
Udland

Klimamøde-vært indvilger i en mere ambitiøs sluttekst

Nacho Doce/Ritzau Scanpix
Efter pres fra flere lande ved COP25 forsøger værten Chile at udfærdige en ny og mere ambitiøs sluterklæring.

COP25-værten Chile imødekommer et krav fra flere af de deltagende lande om en mere ambitiøs sluterklæring for klimamødet i Madrid.

Det fortæller Andres Landerretche, der er koordinator for den chilenske regering.

- Der er en lang række bekymringer, men i sidste ende har et flertal af deltagerne bedt om en mere ambitiøs tekst, og det har vi forsøgt at nå frem til, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

COP25 har været i gang i to uger i den spanske hovedstad.

FN's klimamøde skulle efter planen have været afsluttet fredag, men da der om aftenen fortsat ikke var fundet en løsning på flere centrale konfliktpunkter, er forhandlingerne om en aftale fortsat ind i weekenden.

- Vi befinder os i et definerende øjeblik. Vi er nødt til at finde en balance. Det er umuligt at blive enige om et resultat, hvis man ikke går på kompromis, siger Andres Landerretche.

Internationale nyhedsmedier rapporterede hen under aften lørdag, at der er skuffelse og vrede blandt mange af de 196 deltagende lande.

EU og mange ulande peger den anklagende finger mod store CO2-syndere som Kina, Indien, Japan, Brasilien og Australien, som ikke vil binde sig til drastiske reduktioner.

Ved midnat mellem lørdag og søndag siger formanden for COP25, den chilenske miljøminister, Carolina Schmidt Zaldivar, at forhandlingerne fortsætter i løbet af natten.

- Vi er næsten fremme nu. Det er svært, og det har været to hårde og svære uger. Men det vil være det værd - dog kun hvis vi når et ambitiøst resultat, siger hun ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Sent i forhandlingerne er Costa Rica sammen med 28 andre lande kommet med en række krav til det, de kalder "et retfærdigt og solidt kulstofmarked", skriver dpa.

Blandt andet foreslår gruppen i et dokument minimumsstandarder for kulstofmarkeder, ligesom at landene vil forbyde brug af ældre kulstofcertifikater, der går tilbage til før Parisaftalen.

Underskriverne af dokumentet tæller blandt andet Danmark, Tyskland, Schweiz, Luxembourg, Sverige, Østrig, Storbritannien, New Zealand, Vanuatu og Marshalløerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];