Annonce
Danmark

Klimaproblemer med bonuspoint: Glædens druer gror i Danmark

Hans Münter (tv.) og Jørgen Åkjær Holst er begge vinavlere på Djursland. Det er de blevet, fordi klimaforandringerne har gjort det muligt. Foto Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Klima: Druestokkene står på lige rækker, i tusindvis, hos Hans Münter ved Ryomgård på Djursland og hos Jørgen Åkjær Holst ved Rønde godt en halv snes kilometer derfra.

Begge ved noget om, at  den globale opvarmning har gjort noget muligt, som ikke tidligere har været muligt: dansk vinproduktion som erhverv.

Hans Münter er formand for Foreningen Dansk Vin, der er brancheorganisation for vinproducenter i Danmark. Han ejer vingården Koruplund, hvor han har dyrket vin, siden han i 2016 som 60-årig blev sendt på pension som oberstløjtnant i flyvevåbnet.

I 2000 blev Danmark anerkendt som et vinproducerende land. Før da var vin udelukkende et hobbyforetagende her til lands. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Jeg har overtaget stedet fra mine forældre, der købte det i 1965. Dengang var vinproduktion ikke en mulighed. Klimaet var ikke til det. Det var ikke engang noget, man kunne finde på at tænke på, siger han.

Den nu 79-årige Jørgen Åkjær Holst var en af de første vinbønder i Danmark; han kastede sig ud i faget for 30 år siden.

Gennem de de tre årtier har han tydeligt mærket, hvordan klimaet har forandret sig og nu har gjort en egentlig produktion mulig på Åkjær Vingård.

- Der er en himmelvid forskel fra dengang til nu. Lige nu har jeg godt 4000 stokke, og nu gør jeg plads på arealerne, så jeg næste år kan sætte yderligere 7000 vinstokke, siger Jørgen Åkjær Holst.

Udover vinen avler han en del figner, kiwier, oliven og andre sydlandske frugter.

Jørgen Åkjær Holst har over 4000 vinstokke og udvider næste år med yderligere 7000. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Det er også blevet muligt efterhånden, som vi har fået mere varme herhjemme, siger han og understreger, at der er tale om rigtigt meget varme:

- Se bare hvordan nedfaldne træblade ligger rundt omkring, ikke fordi de er visne, de er decideret svedet af. De er stegte, siger Jørgen Åkjær Holst.

Annonce

Et problem til egen fordel

Hans Münter er bekendt med det samvittighedsspørgsmål, klimaforandringerne folder ud for ham: Klimaet er i gang med at svitse kloden af og efterlade store befolkninger med store problemer for tilværelsen - mens han drager fordele af den globale opvarmning.

Hans Münter er brancheformand for de danske vinavlere. Han ser en genopfindelse af den danske andelsbevægelse som en forretningsæssig god vej at slå ind på. Foto Birgitte Carol Heiberg

- Jeg siger altid for sjov, at jeg lader min bil gå meget i tomgang for at udlede noget mere CO2, så det kan blive endnu varmere. Men nej,  klimaforandringerne er et problem, som jeg også tager alvorligt. Men jeg ser det også som et vilkår, som jeg udnytter til min fordel.


Der er så meget, vi hver især kan gøre ved klimaforandringerne, men jeg ændrer intet ved ikke at dyrke den vin, den øgede varme nu har gjort muligt at dyrke.

Hans Münter, formand, Foreningen Dansk Vin


- Derfor kan jeg godt gøre så meget andet, der er rettet mod klimaforandringerne. Jeg kunne for eksempel stemme på et politisk parti, der har problemet højt på dagsordenen. Der er så meget, vi hver især kan gøre ved klimaforandringerne, men jeg ændrer intet ved ikke at dyrke den vin, den øgede varme nu har gjort muligt at dyrke, siger Hans Münter.

Annonce

Sydtysk og nordfransk klima hos os

Hans Münter har godt 3000 vinstokke at passe hjemme på Koruplund Vingård. Det resulterer i hvidvine, rosé og mousserende vine. De tungere vintyper egner sig ikke til dansk produktion udover på hobbyplan.

Det gælder således også hos Jørgen Åkjær Holst.

- Det er de lette vine, vi kan få ud af de 25-30 grader om sommeren, som er blevet normalt herhjemme, og som vi kender fra Sydtyskland og det nordlige Frankrig. Det er deres vejr, der er kommet herop, og det er de vintyper, vi typisk kender derfra, vi nu også kan producere, siger han.

De tunge rødvine med høje alkoholprocenter kræver endnu mere varme.

- De er et anliggende for de sydligste lande som for eksempel Spanien, hvor temperaturen rask væk ryger op på de 35 eller mere, siger Jørgen Åkjær Holst.


Det er de lette vintyper, vi kan få ud af de 25-30 grader om sommeren, som er blevet normalt herhjemme, og som vi kender fra Sydtyskland og det nordlige Frankrig. Det er deres vejr, der er kommet herop.

Jørgen Åkjær Holst, vinbonde, Rønde


Hans vindruer blev sidste år omsat i 4500 flasker vin. Det er nærmest efter bogen:

- En tommelfingerregel siger, at en vinstok giver lidt mere end en flaske, når den høstes, fortæller Hans Münter.

Annonce

Anerkendt vinland

Mængden af vinstokke hos de to vinavlere på Djursland er stadig yderst beskeden i forhold til de mængder, der produceres længere sydpå i Europa, hvor begrebet vinland hidtil har givet mest mening hos de fleste.

Men i 2000 blev Danmark anerkendt som vinproducerende land i EU. Det er ikke uden betydning, for det giver mulighed for at få del i EU's landbrugsordninger. Den mulighed havde man ikke før 2000. Dengang hørte dansk vinavl til i afdelingen for hobbyvirksomhed.

Som en konsekvens af det varmere klima og EU's produktionsanerkendelse for 20 år siden er den kommercielle vinproduktion blevet en større og større del af dansk landbrug.

I 2000 mønstrede Danmark otte vingårde, der på erhvervsbasis dyrkede vin. I dag er antallet 126. De breder sig på op mod 130 hektar, og det samlede antal vinstokke befinder sig et sted mellem 350.000 og 400.000.

Annonce

Nicheprodukt

- Det giver en produktionsmængde på op mod en halv million flasker om året. Det er stadig ikke ret meget. Vi er faktisk ikke større, end at Netto kunne afsætte det hele som spottilbud på en uge, siger Hans Münter.

Men ambitionen er heller ikke at blive et masseproducerende komsumforetagende, for sådan er vilkårene ikke.

- Dansk vin er et luksusprodukt, et nicheprodukt, fordi vi er så ny en branche. Der skal store investeringer til for at komme i gang, og derfra går der fem år, inden druerne er så udviklede, at en produktion kan komme i gang, og syv år, inden det er perfekt. Selv har jeg brugt omkring halvanden millioner kroner, inden den første vin er på flaske, siger Hans Münter.

Derfor koster en dansk vin, hvid eller rose, typisk omkring 200 kroner, en mousserende vin 300 kroner eller mere.

- Den pris er hr. og fru Danmark generelt ikke villige til at betale. Derfor er det restauranterne, der er den primære målgruppe for de fleste vinproducenter, siger Hans Münter.

Annonce

Andelstanken genoplivet

Netop fordi klimaet har gjort en egentlig vinproduktion mulig i Danmark, er det også godt på vej til, hvis det står til Hans Münter som brancheformand, at en god gammel dansk opfindelse bliver genoplivet: andelsbevægelsen.

Der er himmelvid forskel på klimaet, da jeg begyndte  med vin for 30 år siden og til nu, siger Jørgen Åkjær Holst. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Næste år regner jeg med at opføre et vineri på min grund, så jeg kan forædle og lave vin af mine druer. Jeg bliver også nødt til at forædle andres vindruer, ellers kan det ikke hænge sammen økonomisk, ligesom det gør en produktion mulig for dem, der ikke kan drive eget vineri. Det er på en måde en genopfindelse af andelstanken, siger han.

Som han står midt i rækkerne af vinranker og vurderer årets druer sammen med Jørgen Åkjær Holst, sætter han endnu mere gæring til idéen:

- Måske bør vi virkelig dele tingene op. Måske skal Jørgen, der har meget bedre jordforhold, end jeg har, tage sig af dyrkningen af vinstokkene, mens jeg skal tage mig af arbejdet med at få vin ud af dem.

- Sådan en genudvikling af andelstanken er vi måske nødt til at foretage, hvis vi hver især skal få virkelig fornuftig forretning ud af det, klimaet har skabt muligheden for. Vi skal måske bare  gøre det, vi hver især er gode til, siger Hans Münter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce