Annonce
Sport

Klopp: Van Dijk burde have vundet Ballon d'Or

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Jürgen Klopp husker ikke en mere imponerede sæson af en forsvarsspiller end Virgil Van Dijks seneste.

Liverpool-manager Jürgen Klopp anerkender, at Lionel Messi mandag blev hædret med Ballon d'Or-prisen for sjette gang i karrieren, men tyskeren mener ikke overraskende, at hans egen spiller Virgil van Dijk havde fortjent prisen.

Den hollandske forsvarsspiller var kun syv point fra Messi, som vandt med 686 point. Van Dijk fik 679 point, mens Cristiano Ronaldo på tredjepladsen blev noteret for 476 point.

- Det er journalisternes beslutning, og det har jeg slet ikke noget problem med. Som jeg har sagt formentlig 500.000 gange før, er Lionel Messi nok den bedste spiller, jeg har set i min levetid.

- Jeg ser bare en anelse anderledes på det ligesom mange andre, siger Jürgen Klopp med henvisning til dette års afstemning.

Van Dijk spillede en vital rolle, da Liverpool i sidste sæson triumferede i Champions League og var et mulehår fra at vinde Premier League.

- Jeg husker ikke en mere imponerede sæson af en forsvarsspiller nogensinde. Ærligt talt. Så det havde været det rigtige, hvis Virgil fik prisen. Jeg hører også, at det var ret tæt, siger Klopp.

Han så hele fire Liverpool-spillere bane sig vej til top-7 i afstemningen. Sadio Mané (347 point) og Mohamed Salah (178 point) blev henholdsvis nummer fire og fem, mens målmand Alisson (67 point) tog syvendepladsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce