Annonce
Debat

Klumme: Faverollesfadæsen

Tegning: Gert Ejton

Da jeg var barn, havde vi høns. Jeg husker især et hold høns, som virkede specielt tamme - muligvis lidt apatiske. Men de var under alle omstændigheder så rolige, at min bror og jeg kunne skære en plasticbold i to halvdele, som vi tog på hovedet og satte en høne ovenpå.

Nu er det ikke alene den slags oplevelser, jeg vil give videre til mine to drenge. Jeg vil også gerne lære dem noget om, hvordan man passer dyr, og at æg kommer ud af en høne, ikke en køledisk.

Derfor fik vi det første hold høns for tre år siden. Drengene fik lov at vælge en høne hver, og min ældste drengs højeste ønske var en faverolles. Den er lidt sjov, fordi den har et tydeligt skæg, fjer på fødderne og fem tæer.

Annonce

Desværre var det ikke til at opdrive en faverolles dengang, så han ventede i tre år, og da jeg skulle bestille høns igen, efter de andre var ”løbet hjemmefra”, bestilte han igen en faverolles. Problemet var bare, at hønsemanden fra Løkken havde glemt den, da jeg hentede vores andre fem nye høns ved afkørsel 63. Så vi ventede og kørte til afkørsel 63 igen et par uger senere.

Denne gang fik vi vores faverolles. Men høns kan godt kan være meget hårde ved hinanden - især hvis der kommer en ny ind i flokken, når først hakkeordenen er etableret. De kan også være hårde ved hinanden sådan helt generelt, hvilket vi lærte med vores først hold høns, hvor vores tophøne, ”Løvemanke”, efter et par uger måtte skifte navn til ”Skaldepande”, fordi hun blev plukket af de andre høns.

Men vi ventede til tusmørket og luskede den nye høne ind. Det gik o.k., syntes jeg.

Min yngste søn siger, at han kunne se mord i øjnene på de andre høns. Og han har nok ret, for dagen efter gik de til angreb, og jeg måtte flytte hende ind til vores kanin, Bonse, som havde en klar fornemmelse af at have vundet lotteriet - og måske endda en ny ven.

Men Bonse tog slemt fejl, for da jeg på et tidspunkt kigger ud på de nye ”venner”, giver hønen Bonse tre hurtige hak i hovedet med næbbet. Og det er her, jeg begynder at spekulere på, om det mon står i stjernerne, at vi ikke skal have en farverolles i hønsegården.

Som en løsning på hønse/kanin-problematikken bygger min ældste søn en lille indhegning, som hønen kan gå i, indtil det bliver aften, og vi, helt i tråd med de gode råd, vi har fået, kan give hende en overnatning mere i hønsehuset.

Hegnet er lidt lavt, men mit energiniveau er endnu lavere, så jeg tænker, at der kan hun godt gå et par timer, indtil det bliver mørkt.


Men Bonse tog slemt fejl, for da jeg på et tidspunkt kigger ud på de nye ”venner”, giver hønen Bonse tre hurtige hak i hovedet med næbbet.


Det kunne hun ikke, viser det sig, for da vi går ud for at putte hende ind til artsfællerne, er hun væk. Og godt for det, tænker jeg, mens jeg laver en fast aftale med mig selv om, at det var vores sidste forsøg på at få en faverolles.

Heldigvis er min ældste søn enig med mig, for han blev selv lidt trist ved tanken om at have en plukket faverolles gående i hønsegården, og samtidig har han set en høne af racen brahma. Det er, for at sige det mildt, en gigantisk race, hvor hanen kan blive op til 70 centimeter høj.

Faktisk kan den blive så stor, at jeg allerede med sikkerhed kan sige, at jeg ikke kommer ind i hønsegården, hvis vi skal have en krydsning mellem en kondor og en høne gående i hønsegården, og dermed er idéen nok allerede dødsdømt.

Men lad os nu se, hvad jeg har med i kassen fra afkørsel 63, når det nuværende hold høns er ”løbet hjemmefra” om tre-fire år. En ting er sikkert - der er ikke en faverolles i kassen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce