Annonce
Livsstil

Klumme fra en hjemsendt: Min slatne superman

Tegning: Gert Ejton
Annonce

Superman ligger slatten på gulvet. Det er åbenbart ikke faldet nogen ind at lægge hans efterladte dragt tilbage i kassen med udklædningstøj. Ikke engang ham selv.

Og det samme gælder de to drager, dinosaurerne, legoklodserne og racerbilerne samt alle varer i den lille butik i stuens hjørne, hvorfra man døgnet rundt kan købe is af træ og grøntsager i plastic.

Jeg synes ellers, mine børn er blevet indprentet princippet, at man rydder op efter en leg, inden man går i gang med den næste. At man hjælper sin mor og far med at holde hus - eller som minimum gulvet rent. Men det kan jo smutte for selv den bedste.

Fredag eftermiddag smøgede vi derfor ærmerne op og fik ved fælles indsats ryddet op, sorteret og lagt til side. Der gik akkurat fem minutter med den vidunderlige orden, inden den største legetøjskasse blev vendt med bunden i vejret på jagt efter en helt bestemt bamse og den røde McQueen-bil.

Alt er egentlig, som det plejer, på det punkt. Forskellen er bare, at jeg i denne tid er mere hjemme end normalt, oftere træder på en vildfaren legoklods og hver dag ser træt ind på stuens forladte legeplads, når børnehaven kalder, og hjemmeskole og arbejdslivet ringer ind ved spisebordet.

Vi tæller klart ned til, at førstesalens to drengeværelser står færdige, og alt legetøjet flytter derop. Jeg tæller ned til at indrette værelserne til fantasifulde, hyggelige rum med plads til leg - og med masser af opbevaringsmuligheder.

Og når alt kommer til alt, er det egentlig også ret fint, at vi i denne udtalte hjemmetid alligevel kan skimte et formål foruden at være mere sammen som familie med den stille, men konstante udvikling i renoveringen af vores gamle hus. Vi står ikke helt stille, selv om det godt kan føles sådan nogle dage.


Jeg tæller ned til at indrette værelserne til fantasifulde, hyggelige rum med plads til leg - og med masser af opbevaringsmuligheder.


Jeg må bare lede lidt mere ihærdigt efter tålmodigheden nederst i legetøjskasserne, fiske den frem, hvor slatten den end er, og tage den på mig. Og minde mig selv om, at jeg midlertidigt skal huske at lukke øjnene for hverdagsrodet og fokusere på dagens todelte job som skolelærer og journalist.

At alt er en proces, og at det skal være sjovt og ikke mindst rart undervejs. At en gåtur kan gøre underværker og bagefter en kop kaffe eller to. Og at en tur i telefonboksen heller ikke er ad vejen, når nu jeg ikke kan mødes med alle dem, jeg savner.

Superman kommer helt sikkert til at ligge småslatten tilbage på stuegulvet igen, hvor han savner sine overjordiske superkræfter. Men mindre kan nok også gøre det.

Søndagens hovedrengøring med musik i ørerne pudsede mine beskidte vinduer og gav sollyset fri passage til at bryde mørket.

Det næste må blive friske blomster i min vindueskarm, så blikket kan nødlande på noget fint og flot og få brændstof nok til at flyve op og se det hele lidt oppefra. På afstand. Og sige pyt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce