Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af coronaen?

Gåture har været en af de få adspredelser, der har været mulige under coronaen, og som denne uges klummeskribent også har benyttet sig af. Hun er bekymret for, hvordan det står til med nærværet, nu hvor vi nærmer os en almindelig hverdag. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Jeg ved ikke, om I lagde mærke til det? I tirsdags på vej til arbejde var det anderledes at cykle igennem byen. Der var mere liv, flere biler og i det hele taget mennesker på gaden. Faktisk var det på en gang både lidt skræmmende, men også vældig rart.

I mere end tre måneder har Fredericia været tilnærmelsesvis spøgelsesagtig tom. Bortset fra strandstierne, voldene, naturstierne og skovene, som er blevet velbevandret af ikke mindst mig selv, min hund, men også af hele det danske folk. Aldrig tror jeg danskerne har travet så mange kilometer som i coronatiden. Det fik mig til at tænke på flere af de ting, som coronaen har lært os på godt og på ondt.

Både for os mennesker og for virksomhederne har krisen repræsenteret mulighed for visdom og læring. Det er nemlig i pauserne, der gives plads til eftertænksomhed og perspektivering. I pauserne (som denne coronakrise unægtelig har givet mange af os) har vi mulighed for omprioritering og omorganisering. Som sagt tog vi desperat ud i naturen både på skov- og på strandtur sammen og fandt trods alt roen og inspirationen i at finde tilbage til naturen.

Annonce

At internet er en livline, hvorfra vi kan arbejde hjemmefra, dyrke fitness, ja sågar yoga og ikke mindst holde fest og lave fællesskål – alt sammen bag en skærm. At mindre trafik giver mindre forurening. Tomme gader og stille himmel – ingen fly eller biler. Forureningen er lettet for en stund og vores luft er blevet renere. Alt sammen en positiv effekt af en krise.

Men hvad med nærværet? Vi har alle sammen brug for nærvær. Jeg er i den grad i krammeunderskud og frygter, vi har aflært nærværet lidt. Hvordan får vi genoptaget og genopdaget nærværet igen?

Nærhed er essentielt for mennesker, og vi skal værne om hverdagens nærvær. Smartphones og sociale medier rummer uanede muligheder, og jeg synes, de har fået endnu mere plads under coronaen. Hvilket jo er helt naturligt, eftersom vi ikke har kunnet ses, med alle dem vi gerne ville. Men måske også fordi online livet allerede inden coronakrisen fastholdt os i en konstant opkoblet verden? Faren for at ende med at se alt, hvad vi foretager os udefra i stedet for indefra har i gennem de senere år eksisteret i bedste velgående?

Selv synes jeg, at jeg rækker endnu oftere ud efter min telefon ved det mindste spildtid (hvilket der jo nok er og har været noget mere af i gennem det sidste år). ”Spildtiden” bruges til lige at tjekke mails eller nyheder. Min familie som består af mere eller mindre smartphone-afhængige ”teenagere” har den samme tendens. Vi har i endnu højere grad behov for at online opkoblingen opretholdes, og der skal sendes snap chats og fotos af frokosten eller hundens allersødeste sovestilling. Er disse konstante afbrydelser sammen med den forventede tilgængelighed blevet forstærket i coronaens øje?

Jeg tror det – og forsøger at befri mig selv fra disse forstyrrelser ved at glemme telefonen, når vi samles ved spisebordet eller i sofaen. Når man sidder opslugt af en spændende samtale eller går tur på volden, slipper man for konstante afbrydelser. Men hvordan aflærer vi fænomenet i en tid, hvor vi i endnu højere grad er blevet afhængige af en online-tilværelse? Flere vil sikkert tænke; hos os har vi ”smartphone-regler”, om ikke at have sin telefon ved spisebordet osv. osv. Det har vi også i min familie, men ser jeg tilbage på det sidste år, har vi slækket og ikke holdt fast. Nærværet er i højere grad blevet skabt og fastholdt gennem online-opkoblinger.

Vi ved fra forskningen, at det tager 21 dage at ændre en dårlig vane. Det vil sige, at vi i denne krise har haft alle muligheder for at tillægge os nye vaner – på godt og på ondt. Flere skovture, virtuelle krammere, men måske også en snert af for meget nærvær med vores smartphones. Lad os ikke tabe de gode vaner på gulvet sammen med den gradvise åbning af Danmark. Men heller ikke være bange for at rette op på de dårlige, som vi har tillagt os.

Glædelig (gen)genåbning af Danmark!


Nærhed er essentielt for mennesker, og vi skal værne om hverdagens nærvær. Smartphones og sociale medier rummer uanede muligheder, og jeg synes, de har fået endnu mere plads under coronaen.


Hånden på hjertet

Klummen "Hånden på hjertet" er udtryk for skribentens egen holdning og skrives på skift af følgende:

Johnny Lassen, konsulent, ledelsescoach og psykoterapeut

Christoffer Riis Svendsen, projektleder

Maria Skuladottir, skuespiller

Massimo Grillo, videoproducent

Belinda Bech Andersen, administrator

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce