Annonce
Indland

Knap 5000 besøgte torsdag pandaerne i København Zoo

Zoologisk Have i København slog torsdag dørene op for offentlighedens adgang til de to nye pandaer.

Omkring 5000 gæster lagde vejen forbi de to nye pandaer i Zoologisk Have i København torsdag. Det oplyser Jacob Hoeck, presseansvarlig i København Zoo.

Han fortæller, at selv om haven var forberedt på op mod 15.000 besøgende i løbet af dagen, så er besøgstallet ikke skuffende.

- Det vigtigste for os var i virkeligheden at få testet alt det, som vi har arbejdet på de sidste tre-fire måneder. På den måde var 5000 gæster helt perfekt, fordi det gav os mulighed for at få testet det hele.

- Det forløb som det skulle, og vi havde 5000 glade gæster, siger Jacob Hoeck, der tilføjer, at tallet var næsten dobbelt så højt som normalt på en torsdag.

Pandaer ankom i sidste uge, men først torsdag var det muligt for offentligheden at se pandaerne i det nybyggede pandaanlæg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce