Annonce
Kultur

Knap halvdelen solgt: Musikteaterets direktør forventer udsolgt til Bryan Adams-koncert

Den 59-årige canadiske sanger Bryan Adams giver koncert i Vejle den 20. marts næste år. Arkivfoto: Martin Ballund

Vejle: 2200. Cirka så mange Bryan Adams-billetter var der solgt fredag klokken 12.45. Billetsalget begyndte klokken 10, og samlet set er der 4900 til salg til koncerten, der finder sted 20. marts 2020 klokken 20 i Spektrum Arena ved DGI Huset.

I forvejen giver Bryan Adams koncert i Forum Horsens 18. og 19. marts, og begge koncerter er udsolge. Da salget til den første af de to koncerter begyndte, gik der mindre end 20 minutter, før de cirka 4500 billetter var revet væk.

Helt så hurtigt er det ikke gået for koncerten i Spektrum Arena, men direktør i Vejle Musikteater, Mette Kier, er godt tilfreds med salget, som det har været indtil videre.

- Vi kan se, at der hele tiden sælges billetter, og vi regner med, at der bliver udsolgt. Men hvornår det sker, er ikke til at spå om, siger Mette Kier.

Billetter kan købes på Vejle Musikteaters hjemmeside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce