Annonce
Hedensted

Kokkenes egne livretter: Østers, tapas og wienerschnitzel

Kokken Sara Bisgaard fra Ølsted Sognegård er vild med stærk mad og rustik mad. Et sidste måltid skulle således være en mexicansk ret med masser af chili og grøntsager. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Vi har alle sammen en livret, men hvilken én af dem ville du vælge, hvis du skulle vælge dit sidste måltid. Det svarer en lille håndfuld kokke, tjenere og restauratører på.
Annonce

Ølsted/Uldum/Juelsminde: Hvad har Ølsted Sognegård, Uldum Kro og Hotel Juelsminde Strand til fælles. Jo, alle tre spisesteder har for nylig haft besøg af tillægget Tæt på Hedensted under temaet ”Smag på Hedensted”.

Formålet med besøgene var at finde ud af, hvad de forskellige kokke, tjenere og restauratører har af livretter, og hvad de i den forbindelse ville vælge, hvis de sad på dødsgangen i USA, og skulle vælge deres sidste måltid.

Vi starter med at besøge indehaveren af Ølsted Sognegård, Sara Bisgaard. Hun er udlært kok på Restaurant Neptun i Vejle og har drevet Ølsted Sognegård, hvor hun laver mad til selskaber både i og ud af huset, i otte år efterhånden. Tidligere har hun også drevet restauranten i Hedensted Golfklub sammen med en veninde. Hun bor med mand og tre børn i Ølsted, hvor hun i øvrigt også er født og opvokset.

Annonce

Sara elsker rustik mad

- Jeg elsker stærk mad og rustik mad. Jeg er eksempelvis vild med italiensk mad, som jo er meget enkel mad baseret på nogle få, men rigtig gode råvarer. Mexicansk mad er jeg også vild med, siger Sara Bisgaard.


Jeg elsker stærk mad og rustik mad. Jeg er eksempelvis vild med italiensk mad, som jo er meget enkel mad baseret på nogle få, men rigtig gode råvarer. Mexicansk mad er jeg også vild med.

Sara Bisgaard, kok og indehaver af Ølsted Sognegård


Hvad det sidstnævnte angår handler det meget om et år som udvekslingsstuderende i Mexico, hvor hun boede hos en helt almindelig mexicansk familie.

- Konen i familien var hjemmegående husmor, og hun var helt vildt god til at lave mad. Hun lavede blandt andet en mexicansk ret med masser af chili og grøntsager. Jeg kan ikke huske hvad den hed, men det skal helt sikkert være mit sidste måltid, siger Sara Bisgaard.

Hvis hun skal give et bud på sine kunders livretter, så lyder det sådan her:

- Vores tapas er et stort hit, og sommerens grillmenu ud af huset har også været en stor sællert. Kødretterne er også meget populære, og så er folk helt tossede med vores baconcreme, som bruges som dip til kartofler og brød, siger hun.

Annonce

Jane ville vælge tapas

Indehaveren af Uldum Kro hedder Jane Thomsen. Hun har drevet kroen siden 2005. Hun blev udlært som køkkenleder tilbage i 1985 og har blandt andet arbejdet som sådan på Malling Landbrugsskole i 10 år.

Her mødte hun sin mand Lars Jørgen. I starten af 00’erne flyttede de til Uldum, hvor de købte en gård på Langagervej. Her bor de stadigvæk. Der er tale om et landbrug med svineavl. Køreturen til Malling blev for lang, så Jane sagde sit job op. Herefter blev det til kortere perioder som køkkenassistent på plejehjem i henholdsvis Horsens og i Uldum. I 2005 blev Uldum Kro sat til salg, og Jane og hendes mand slog til. Siden er det gået slag og slag med masser af god gammeldags mad, som vor mor lavede den til selskaber på kroen og ud af huset. Frokostretter og dagens middag på hverdage er også en del af konceptet.

- Det kører rigtig udmærket, og jeg har masser af mod på at køre videre med kroen i masser af år endnu. Specielt det lidt ældre segment bruger os flittigt, siger 57-årige Jane Thomsen, der skal tænke længe over, hvad hendes sidste måltid skal være.

Hårdt presset kommer det så:

Kroejer Jane Thomsen fra Uldum Kro ville vælge tapas som sit sidste måltid. Mange danskere ville givet vælge det, som hun er i gang med her på billedet, nemlig stegt flæsk. Foto: Henrik Dolmer

- En tapas-tallerken med nogle rigtig gode oste, paté, brød, pesto, krydret pølse og lufttørret skinke, siger hun.

Hendes kunders livretter kredser meget omkring god gammeldags dansk mad.

- Kalvesteg stegt som vildt og flæskesteg er et stort hit her på kroen, siger kroejer Jane Thomsen.

Annonce

Østers og champagne

På Hotel Juelsminde Strand er man også med på legen. Her er det hotelchef Alexander Mateev, restaurantchef Nichlas Nielsen og tjenerelev Sophie Herløv, der bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvad de vil vælge som deres sidste måltid.

Alexander Mateev, der er udlært tjener på Sallingsund Færgekro og som blandt andet har en fortid som restaurantchef på Remouladen i Vejle, Norsminde Kro og Hotel Scandic i Århus, tøver ikke længe.

- Jeg ville svælge i østers og champagne, siger han.

- Foie gras på et stykke smørstegt brød og et glas gewürtztraminer-vin til, siger Nichlas Nielsen, der har været restaurantchef på hotellet et års tid.

- Wienerschnitzel af kalveinderlår med ”dreng” - det vil sige en citronskive med revet peberrod, kapers og en ansjos - ærter, smørsovs og brasede kartofler, siger tjenerelev Sophie Herløv, der bliver færdig som tjenerelev mod slutningen af året, hvorefter hun fortsætter på hotellet som udlært tjener.

Annonce

Mad med en historie

For gæsterne på hotellet handler det meget om mad med en historie. Alexander Mateev fortæller:

- Under corona-nedlukningen var vi ude og plante en masse ting på et økologisk landbrug. Derfor har vi kunnet høste vores egne økologiske råvarer hen over sommeren, ligesom vi også kan servere vores egen vin. Det, at der knytter sig en lokal historie til maden og vinen, er virkelig noget, der sælger. Storytelling kunne man kalde det, siger han.

Tjenerelev Sophie Herløv, restaurantchef Nichlas Nielsen (i midten) og hotelchef Alexander Mateev har hver sit bud på et sidste måltid her på jorden. Foto: Henrik Dolmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce