Annonce
Trekantområdet

Travbane og kæmpestort hestesportscenter kan havne i Kolding: Kommunen i dialog med Sydjysk Hestesport om mulig placering

Travbanen i Billund lukker med udgangen af i år, og Sydjysk Hestesport knokler for at have en ny bane klar et eller andet sted i Trekantområdet eller Billund i sommeren 2024. Kolding er i spil som mulig placering. Arkivfoto: Joan Karlsen 
Kolding Kommune har udpeget et enormt areal, hvor Sydjysk Hestesport over en årrække kan realisere sin drøm om et hestemekka med alverdens aktiviteter med de store, smukke dyr. Fire kommuner i spil som muligt hjemsted.

Kolding: Kolding Kommune er med i opløbet om at blive hjemsted for et nyt, kæmpemæssigt hestesportscenter, som foreningen Sydjysk Hestesport arbejder på at realisere, efter at ejerne af Billund Trav A/S sidste år solgte den 50 år gamle travbane i Billund til Kirkbi A/S, der vil afvikle væddeløbsbanen og udvikle den til boligkvarter.

Borgmester Jørn Pedersen (V) bekræfter overfor JydskeVestkysten, at han har haft møder med Sydjysk Hestesport, som vil fastholde travsporten i Sydjylland ved at etablere en arena, der skal omfatte al slags hestesport. Foreningen tror ifølge Vejle Amts Folkeblad nemlig ikke på, at en ny travbane kan overleve i længden - der skal mere til, lyder det fra hesteeksperterne.

Borgmesteren oplyser, at han har haft flere telefonsamtaler samt et fysisk og et virtuelt møde med repræsentanter fra Sydjysk Hestesport om det enorme projekt til op imod 400 millioner kroner.

Annonce

- Og vi har aftalt, at vi skal mødes igen. Vi har drøftet projektets indhold og en konkret, god  placeringsmulighed, hvor alle aktiviteterne kan muliggøres i takt med, at de bliver udviklet. Arealet, vi taler om, er stort og kan udvides, og der er masser af plads, så hestene kan gå på fold. Det har de kvitteret for, fortæller Jørn Pedersen.

Opmærksomhed

Borgmesteren peger på, at Kolding har "en god grad af hestesportsaktiviteter", som et stort hestesportscenter kan opnå synergieffekter med, og han nævner blandt andre Kolding Rideklub, Absolute Horses i Taagerup og mindre private initiativer. Han peger også på, at Koldings placering lige midt i et motorvejskryds er optimal for et foretagende, som ikke alene vil have regional, men også landsdækkende og international interesse.

Arealet, vi taler om, er stort og kan udvides, og der er masser af plads, så hestene kan gå på fold. Det har de kvitteret for.

Jørn Pedersen, borgmester

Sydjysk Hestesport har også haft møder med Vejle, Billund og Vejen Kommuner, og Jørn Pedersen siger, at "det glæder mig selvfølgelig generelt, at de har låst sig fast på, at det skal ligge i Trekantområdet".

Men hvis centret lander i Kolding, hvad vil det så betyde for kommunen?

- Det vil give opmærksomhed. Folk vil jo komme langvejsfra til et hestesportscenter, hvor det ikke kun drejer sig om travsport, men også om alle andre grene af hestesporten, siger borgmesteren. Han ved ikke, hvornår en afklaring om placeringen af hestesportscentret kan ventes.

Annonce

Første løb

Hvis projektet lykkes, er det første, der skal etableres, travbanen, og det er Sydjysk Hestesports forventning, at første løb vil blive kørt i arenaen i sommeren 2024. Anden og tredje etape skal  efter foreningens tidslinje være iværksat i henholdsvis medio 2025 og medio 2027.

- Vi har fået rigtigt positive tilbagemeldinger fra de forskellige foreninger inden for hestesport. Når vi er færdige med at fastsætte det endelige budget, skal vi ud at finde pengene. Vi er klar over, at vi skal have fat i de de rigtige investorer, ligesom vi skal i gang med fundraising. Selvom det er mange penge, forholder vi os meget optimistiske, fortæller formand for Sydjysk Hestesport Søren Nielsen til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce
Børkop For abonnenter

Kæmpe solcelleanlæg er måske på vej til kommunen: Vil fylde mere end 300 fodboldbaner

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Opkøb: Juliane fra Vejle har styr på stængerne - og udvider nu forretningen

Vejle For abonnenter

Minister svarer på kommunaldirektørs fald under julefrokost: Eksborgmester trækker byrådet ind i sagen

Erhverv

Vejles 3F-formand står fast på kritik af avisafsløring: 'B.T. er gået langt over grænsen, og der har ikke været en finger at sætte på Pers arbejde'

LEDER For abonnenter

Du tager fejl, Martin: Selvfølgelig kommer en fagforeningsboss' privatliv medlemmerne ved. Det hedder demokrati, kammerater!

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Vejle For abonnenter

3F-formand til krisemøde, byråd trækkes ind i kommunaldirektørens fald, corona-smitten stikker fuldstændig af, stor rabat på kendt ejendom - og kritik af altmuligmand: Læs de seneste nyheder fra Vejle på blot fem minutter

Ny direktør skal vende minus til plus: Står det til Allan skal hele verden kende til Help Care Companys patenterede øjenskyl

Erhverv

Altmuligmand i Jelling er ked af avisartikel om snyd: 'Folk går og snakker om mig i byen'

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Vejle Boldklub

VB er rejst langt mod syd efter bedre vejr og baner: Træningen aflyst på grund af snevejr

Vejle Boldklub For abonnenter

VB-truppen har stadig mangler: Her er tre steder, VB skal forstærke sig

Jelling

Lasse Emils møde med familie fra Kenya gjorde stort indtryk: - Det nytter, når vi hjælper

Annonce