Annonce
Trekantområdet

Kolding IF taber sæsonens sidste kamp

Kolding IF taber sæsonens sidste kamp mod Jammerbugt FC. Foto: Kolding IF Fodbold

Kolding IF sluttede sæsonen af med en udekamp mod Jammerbugt FC. Kolding IF tabte kampen med 2-1, efter en scoring på straffespark til Jammerbugt i sidste minut af kampen. Kolding startede uden stærke spillere som Rune Nautrup, Henrik Brodersen og Jens Rinke. Kolding IF havde allerede sikret sig oprykningen i sidste spillerunde, hvor Jammerbugt slog Brabrand og dermed sendte oprykningen til Kolding.

Kampen startede stille og roligt, og det var først efter 18 minutter den første rigtige chance kom. Den faldt til Jammerbugt, hvor nordjyderne sender et indlæg ind i feltet, hvor Lasse Steffensen headede bolden i nettet.

Der skulle ikke gå lang tid før Kolding fik sendt udligningen ind bag Jammerbugt keeperen. En dyb bold ned mod Martin Hedeager bliver opfanget af Jammerbugt forsvaret, der forsøger at sparke den væk. Bolden rammer dog Martin Hedeager som får dirigeret den i mål til stillingen 1-1.

Efter halvlegen stod Jammerbugt for langt det meste i kampen. Dette førte til en hurtig chance, hvor hjemmeholdets angriber blev spillet i dybden, dog kunne Kolding målmand Benjamin Schubert få smidt sig ned, og afværget chancen.

Kolding IF havde problemer med at få afleveringerne til at hænge sammen, og Jammerbugt fortsatte presset, og fik i overtiden tildelt et hjørnespark. Bolden blev sendt ind i feltet, headet mod mål, men reddet af Martin Hedeager på stregen. Hedeager brugte dog armen til at blokere hovedstødet, og blev derfor præsenteret for et rødt kort. Straffespark til Jammerbugt, og dette udnyttede hjemmeholds Christian Rye til kampens endelige resultat 2-1.

Kolding IF har dermed afsluttet en succesfuld sæson i 2. Division. Kolding afslutter sæsonen på rækkens andenplads, efter tæt kamp med Brabrand, og kan dermed se frem til spændende lokalopgør mod Fredericia og Vejle i 1. Division.

Jammerbugt FC – Kolding IF (1-1) 2-1

Fodbold, Herrer, 2. Division

Målscorer: Lasse Steffensen (17.), Martin Hedeager (30.), Christian Rye (95.)

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce