Annonce
Trekantområdet

Kolding kan blive stoppested på brintrute til tung trafik

Diesellastbiler som den her bliver i de kommende år udkonkurreret af brintdrevne lastbiler, der skåner mijøet i stedet for at belaste det. Arkivfoto: Morten Dueholm
Det nye transportcenter ved Tankedalsvej er udset som mulig placering for en brint-tankstation for tunge lastvogne, der kører mellem Hamborg og Oslo. Koldings politikere har meddelt kommunens store interesse for at deltage til projektudviklerne.

Kolding: Den lokale projektudvikler Stenders kommende transport-og logistikcenter ved Tankedalsvej ved Kolding Syd kan meget sandsynligt blive et stoppested på en rute for tung, brintbaseret lastbiltrafik fra Hamborg til Oslo gennem Sverige og Danmark.

Det står klart, efter at delstaten Schleswig-Holstein har henvendt sig til Kolding Kommune for at få en tilkendegivelse om, hvorvidt Kolding er interesseret i at deltage i et projekt, som hedder "STRING hydrogen corridor". Formålet er at etablere en række brinttankstationer til tung transport fra Hamborg til Oslo - og altså heriblandt en i Kolding. Det har politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget sagt ja tak til.

I første omgang skal der udarbejdes et projektforslag og en ansøgning til EU om projektmidler. Derefter - omkring juni - er der mulighed for at indgå i en bindende partnerskabsaftale mellem de involverede parter.

Annonce

Power-to-X

Teknologien, der skal benyttes på brintruten, kaldes Power-to-X (PtX) , og den betragtes som det næste store skridt i den grønne omstilling.

På både europæisk og nationalt plan er der bebudet store satsninger på teknologien, der kan omdanne grøn strøm til CO2-neutralt brændstof til fly, skibe, lastbiler og energiintensiv industri, og Kolding Kommune har netop tilkendegivet sin interesse for at være med i et PtX-partnerskab i Trekantområdet.


Det gør mig glad, og det kan føre en masse godt med sig for de lokale virksomheder, som arbejder på at slå sig op på grøn omstilling.

Birgitte Kragh (V), formand for plan-, miljø- og boligudvalget


I Kolding er virksomheden Green Hydrogen Systems meget langt fremme på området, og ambitionen er at gøre Trekantområdet til PtX-vækstregion og Nordeuropas fyrtårn for grønne brændstoffer.

Det nye partnerskab med tyskerne har til formål at accelerere den grønne omstilling af den tunge transport og bidrage markant til både danske og internationale klimamål, og brintkorridorprojektet sigter mod at indsætte mindst 12 brintpåfyldningsstationer og mindst 570 brintlastbiler i STRING-regionen. Projektet er som nævnt planlagt med EU's økonomiske deltagelse i et offentligt-privat partnerskab.

Formanden for plan- bolig- og miljøudvalget i Kolding, Birgitte Kragh (V), er begejstret ved tanken om, at Kolding kan blive en "brinthovedstad" i Danmark.

- Tyskland har henvendt sig til os, fordi vi ligger lige på den vej, de tænker. Det gør mig glad, og det kan føre en masse godt med sig for de lokale virksomheder, som arbejder på at slå sig op på grøn omstilling, forudser hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce