Kolding: I mange hjem når man ikke frem til den 24. december, hvis ikke familiens julekrybbe er stillet frem til skue på en central placering et sted i boligen. Midt mellem kravlenisser, julehjerter og snelandskaber er scenen med det lille Jesus-barn, Maria, Josef og markens hyrder en helt konkret fortolkning af selve julens kerne.
Sådan har man det mange steder og i mange lande. Det kan man konstatere ved at betragte den udstilling, som Kristkirken på Haderslevvej netop har åbnet. Her kan man frem til jul se julekrybber i mange farver og faconer. De er alle indsamlet på alverdens rejser gennem mange år af ægteparret Kirsten og Frede Gregersen fra Kolding. Der er blandt andet julekrybber købt på Island, i Rusland og på Nordkap.
Efterhånden er det blevet til rigtig mange - over 400 styk fra forskellige verdensdele - og samlingen har været udstillet flere gange. Blandt andet blev de udstillet på Esbjerg Museum i 2008, og det er noget af tekstmaterialet derfra, som nu bliver genbrugt ved udstillingen i Kristkirken. Krybberne er dog langt mere end souvenirs og ferieminder. De er også en påmindelse om julens budskab, som ifølge Kirsten og Frede fylder alt for lidt i en travl december med gaveræs og nisser.
- Hvorfor holder vi jul? Det skyldes Jesu fødsel. Uden den blev det hverken påske eller pinse, siger Frede Gregersen som forklaring på, at julekrybben er så fascinerende. Han tilføjer:
- Vores børn har selvfølgelig haft nisser på deres værelser, da de boede hjemme. Men faktisk har vi aldrig haft en nisse i stuen, fordi det er et hedensk symbol, fortæller Frede.
Tyve flyttekasser
Egentlig er det hans hustru Kirsten, som tog fat på at samle de mange julekrybber for over 50 år siden, og med årene er samlingen vokset til at fylde 20 flyttekasser, når de mange julekrybber er pakket ned. Den første blev købt på en strøgtur i Vejle.
- Det var helt bevidst for at starte en samling. Og i dag kan min hustru stadig huske, hvor hver enkelt af de mange julekrybber er købt henne, siger Frede.
En af årsagerne er, at julekrybber mildt sag er et varieret samlerobjekt. Hver julekrybbe er nemlig en fortolkning af juleevangeliet ind i en bestemt kultur. Man kan således opleve Maria, Josef og Jesus-barnet med alle tænkelige hudfarver og i meget forskellige omgivelser. I en krybbeopstilling ligger Jesus-barnet således i et samisk telt af rensdyrskind, mens han i en anden er blevet født i en udskåret afrikansk hytte af træ. Nogle har Frede selv skabt af glas, efter at han fik et kursus på to timer hos et glasværksted i Hamborg.
- Det er for mig netop det spændende ved at samle på julekrybber, at de findes i så mange forskellige udformninger over hele verden, men at julens budskab er det samme, uanset om Maria rider på et æsel, på en peruviansk lama eller på et rensdyr i Lapland. Jesus blev født som hele verdens frelser, uanset hvem vi er, og hvor vi bor, fortæller Kirsten.
Et ledigt hjørne
En af de berømte fortællinger, som knytter sig til traditionen, føres tilbage til år 1223, da Frans af Assisi, da han i 1223 lånte dyr og staldinventar af en lokal bonde og holdt julegudstjeneste for beboerne i den italienske by Greccio. Her har Frede og Kirsten også været på besøg.
I år kan et udvalg af ægteparrets julekrybber ses af alle i Kristkirken, men der er nu stadig et pænt udvalg hjemme hos Frede og Kirsten på Sct. Jørgensgade.
- På denne tid af året skal jeg stadig være heldig, hvis jeg finder et hjørne af køkkenbordet, hvor jeg kan smøre et stykke rugbrød, smiler Frede.
Se udstillingen
- Traditionen med julekrybber kan spores helt tilbage til omkring år 300. Den mest berømte julekrybbe blev dog opført af Frans af Assisi, da han i 1223 lånte dyr og staldinventar af en lokal bonde og holdt julegudstjeneste for beboerne i den italienske by Greccio.
- Siden har traditionen bredt sig til det meste af det katolske Europa og videre ud i verden.
- Læs mere om Kirsten og Fredes samling af julekrybber på www.tiffany-glas.dk, hvor der også er billeder af en række julekrybber, som Frede har lavet af glas.
- Udstillingen i Kristkirken kan opleves alle hverdage fra kl. 9-15 og i forbindelse med adventsgudstjenesterne om søndagen. Der er fri entre.