Annonce
Erhverv

Kom med ind i Vejles omstridte godsbanebygning: De sidste opmålinger skal på plads, inden bygningen pilles ned - og bliver til et gigantisk samlesæt

Landinspektør og arkitekt er i færd med at opmåle alle konstruktioner i den gamle godsbanebygning på Gammelhavn, der snart fjernes.

Vejle: For en sjælden gang skyld står den ene dør åben ind til den nedrivningsdømte godsbanebygning på Gammelhavn centralt i Vejle.

Vejle Amts Folkeblad kigger ind, og her står en mand og ser ind i et gult apparat, som står på lange, spinkle ben.

Landinspektør Klaus Støttrup Jensen fra Nationalmuseet er ved at måle alle konstruktionerne i godsbanebygningen op, så den kan blive samlet på nøjagtigt samme måde, når den skal stilles op igen. Foto: Mette Mørk

Det er landinspektør Klaus Støttrup Jensen fra Nationalmuseet, der er ved at foretage et væld af målinger på den 107 år gamle bygning.

Annonce

- Det hedder en totalstation. Det er et opmålingsinstrument, som præcist måler vinkler og afstande. Vi skal opmåle alle konstruktionsdetaljer i bygningen, så vi kan lave en digital 3D-model, der skal bruges, når bygningen skal genopføres, fortæller Klaus Støttrup Jensen.

Omkring hver en detalje

Han måler alle konstruktionerne i den 1353 kvadratmeter store og omstridte bygning, så den kan samles på præcis samme måde, når byrådet en gang har besluttet, hvor den skal genopføres.

Stueplan er to store haller forbundet af en mindre tunnelgang. Foto: Mette Mørk

Opmålingerne skal også bruges til at skabe mere traditionelle tegninger, som håndværkerne foretrækker på byggepladsen.

Bag hovedindgangen går en trappe op til de to plan med forskellige størrelser af rum og tidligere kontorer i den midterste hovedbygning. Foto: Mette Mørk

- Vi skal omkring hver eneste detalje i bygningen. Spær, vinduer, rammer, porte, murværk - you name it. Særligt tagkonstruktionen er utroligt flot og meget detaljerig i loftskonstruktionen, og det tager tid at dokumentere, fortæller landinspektøren.

Annonce

Bruger op mod 20 dage

De er to mand, der i første omgang sammen har afsat 16 dage til de mange opmålinger i den historiske bygning, som formentligt kommer til tage 20 dage at kortlægge.

Godsbanebygningen ser mere medtaget ud udenfor end indvendigt. Foto: Mette Mørk

Den Gamle By har totalentreprisen på registreringen, men har hyret Nationalmuseet ind til opmålingsopgaven. Og sammen med sin kollega, arkitekt Morten Kvist Jensen fra Frilandsmuseet, er Klaus Støttrup Jensen onsdag færdig med de sidste af de hidtil mulige målinger.

Særligt tagkonstruktionen er utrolig flot og meget detaljerig i loftskonstruktionen.

Klaus Støttrup Jensen, landinspektør fra Nationalmuseet

- Vi er ikke færdige, men der er en del konstruktionsdetaljer, som vi først kan måle op, når taget er fjernet. Så vi kan først komme videre med opmålingen, når de starter på nedtagningen, formentlig i næste uge, siger Klaus Støttrup Jensen.

Folk fra Den Gamle By i Aarhus har været i godsbanebygningen og har afmærket og registreret det store "samlesæt", så det er til at arbejde med for de folk, der engang skal rejse bygningen igen. Foto: Mette Mørk

Alle konstruktioner og byggematerialer skal genbruges og lægges på midlertidigt lager i Vejle, indtil bygningen skal genopføres.

Annonce

Samlesæt i størrelse XXL

Tagpappet på sidebygningerne og bygningens betonfundament er det eneste, der ikke bliver genbrugt.

- Det er fornuftigt ikke at bevare fundamentet, for det kan ikke svare sig, siger landinspektøren.

Små hvide labels med bogstaver og tal på de mange træpaneler er skrevet og sat på af folk fra Den Gamle By i Aarhus.

De er færdige med deres opgave med at mærke og registrere alle de små og store bygningsdele, der snart bliver til et stort samlesæt i størrelse XXL.

Godsbanebygningen er helt tom og står nu snart klar til at blive skilt ad. Foto: Mette Mørk
Indenfor findes der stort set ikke en plet uden graffiti. Foto: Mette Mørk
Ud over de to store haller rummer bygningen i midten flere etager med små og store rum. Foto: Mette Mørk
Der er installeret lys på trappeopgangen, så det har været muligt at arbejde med registreringen af husets mange dele. Foto: Mette Mørk
Den originale tegning af Heinrich Wencks godsbanebygning - udarbejdet i 1913, mens selve byggeriet blev afsluttet i 1914. Wenck tegnede også Københavns Hovedbanegård. Tegning: Heinrich Wenck
Det tilgroede område omkring godsbanebygningen er ryddet, så det er til at komme til at arbejde med at fjerne den gamle bygning, der pilles ned i sektioner. Foto: Mette Mørk
Flere steder ser murstenene godt møre ud. Foto: Mette Mørk
Godsbanebygningens dage på Gammelhavn er talt. Foto: Mette Mørk
Annonce
Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Vejle For abonnenter

Bevilling på 800.000 kroner skaber hundeslagsmål: Klubber vil ikke dele klubhus og toilet

Erhverv

Heste-succes: Stald Barok er rykket ind i eliten

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

Jelling

Northside-festivalen skrotter kødet: Læs, om Charlie i Jelling også hopper på den bæredygtige musik-bølge

Annonce