Annonce
Børkop

Kom til julehyggelig gårdaften på Ravnsminde

Ravnsminde byder indenfor til julehyggelig gårdaften torsdag 12. december. Foto: Ravnsminde Facebook
Torsdag 12. december byder ægteparret Julie og Simon Lykke indenfor til en julehyggelig gårdaften på Ravnsminde, hvor det både vil være muligt at erhverve sig delikatesser, juletræer og blomsterpynt.
Annonce

Børkop: Ravnsminde byder torsdag 12. december indenfor til gårdaften, der står i julehyggens tegn.

Ravnsminde, der er en gård mellem Børkop og Skærup, som blev bygget for over 150 år siden, er bosat af ægteparret Julie og Simon Lykke. Et ægtepar, der har et brændende ønske om at skabe sjæl og stemning på den gamle gård.

- Det kan hurtigt blive meget stort og tomt, så det er væsentligt for os at have dyrehold og derved skabe liv i de gamle stalde. Vi ønsker at skabe liv på gården og tæt kontakt med vores kunder, fortæller Julie og Simon Lykke, der bor på Ravnsminde med deres tre børn.

Og liv på gården kommer der 12. december, hvor du kan erhverve delikatesser til julen i form af Ladegaard Durocs flæskesteg og julemedister, Himmerigsskovs lokalproducerede grøntsager, juletræer og pyntegrønt fra Brandtlund Juletræer samt gløgg og vin fra Egtved Røgeri.

- Det glæder os, at vi kan samle gode folk i vores stald, og vi ser frem til en rigtig hyggelig aften, fortæller Julie og Simon Lykke, der ikke kan vente med at fremvise deres bud på blomsterpynt til julebordet.

Annonce

Dyrevelfærd og familieopgaver

På den mere end 150 år gamle gård, lægges der stor vægt på, at dyrevelfærden er i højsædet.

- Dyrene skal have det godt, hvorfor vi ønsker at lave en vare, hvor dyrets opvækst kendes fra jord til bord, fortæller ægteparret Julie og Simon Lykke, der driver Ravnsminde som et familieprojekt, hvor både de og deres børn har hver deres roller og opgaver.

- Det er vigtigt for os, at vores børn kender til, at intet kan tages for givet eller kommer af sig selv, hvorfor vi løser mange ting sammen, siger de.

Gårdaftenen løber af stablen i tidsrummet 18.30-21, og alle er velkomne til at kigge forbi på Brandtlundvej 106 i Børkop.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter stort corona-udbrud i Aarhus: Nu sender Sygehus Lillebælt også medarbejdere hjem

Annonce