Annonce
Hedensted

Kom til sommersjov i Juelsminde Hallerne

 Juelsminde Hallerne inviterer til sommersjov i uge 28 til 30. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Juelsminde: Juelsminde Hallerne åbner i uge 28, 29 og 30 for en omgang sommersjov fra kl. 10 til 13.

Man vil både kunne lære at køre på rulleskøjter, lave gymnastikspring, slå kolbøtter og så skal der leges tag-fat og spilles høvdingebold.

- Til sommersjov i hallen er der plads til alle, uanset om man er nybegynder eller øvet. Vi vil rigtig gerne give alle børn nogle sjove og lærerige oplevelser, siger Magnus Høgh Gran Kristensen, instruktør Klakring IF.

Initiativet er blevet til i samarbejde med Hedensted Kommune. Op til sommerferien oprettede regeringen en såkaldt sommerferiepulje, som skulle bruges til at lave aktiviteter for seks-17 årige i sommerferien. Sommersjov i hallen er blot ét af flere initiativer i Hedensted Kommune.

- Med et forår hvor al foreningsidræt blev lukket ned pga. corona, ser vi dette som en oplagt mulighed for at give børnene noget tilbage. Mange har savnet det fællesskab, der er i foreningslivet, siger Berit Schmidt Hansen, formand Klakring IF.

Der er et fast ugeprogram, så der er rulleskøjteløb om mandagen, sommergymnastik- og spring om tirsdagen samt idræt for sjov om onsdagen. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke tilmelde sig. Man skal blot møde op kl. 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce