Annonce
Navne

Kommende forpagtere af Jørgensens Hotel vandt pris: Driver Danmarks bedste luksushotel

Claus Fribo (t.v.) og Mads Hylleholt Bøttger overtager driften af Jørgensens Hotel, når renoveringen er færdig. Restauratør-parret driver også Price-restauranterne og Dragsholm Slot, hvor de tidligere er belønnet med michelinstjerner. Nu kan Dragsholm Slot også bryste sig af en kåring som Danmarks bedste luksushotel. Arkivfoto: Morten Pape

Horsens: Restauratør-duoen, der har sat sig på forpagtningen af Jørgensens Hotel i Horsens, når det til foråret åbner efter omfattende renovering, har netop fået endnu en fjer i hatten:

Makker-parret Claus Fribo og Mads Hylleholt Bøttger står foruden Horsens-hotellet nemlig også bag Dragsholm Slot, og slottet blev onsdag kåret som bedste luksushotel i Danmark.

Flere end 400 branchefolk var onsdag aften samlet til den årlige uddeling af Danish Travel Awards, hvor forskellige priser blev uddelt. 21 hoteller kandiderede til bedste luksushotel, det gælder blandt andre D’Angleterre, Nimb, Villa Provence og Kongebrogaarden, som Dragsholm Slot alle slog af banen.

- Det var et stærkt felt af hoteller og slotte i Danmark, der var nomineret i kategorien. Derfor er vi også ekstra glade og stolte over, at hårdt arbejde og stor kærlighed til det gamle slot og vores loyale gæster har fået dette til at lykkes, lyder det i et facebook-opslag fra Dragsholm Slot.

Vinderne af de i alt 19 priser er fundet via det udvidede Danmarkspanel hos analyseinstituttet Epinion. Flere end 2600 medlemmer stemte, og de var ligeligt fordelt på alder, køn, bopæl og geografisk fordeling i landet, oplyser Danish Travel Awards.

I kategorien bedste hotelkæde i Danmark blev det desuden til en tredjeplads for den Horsens-baserede kæde Small Danish Hotels.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce