Annonce
Udland

Kommissær: EU kan åbne indre grænser i juni og ydre i juli

Det er ikke i orden at diskriminere EU-nationaliteter med grænserestriktioner, siger EU-kommissær.
Annonce

Samarbejdet om åbne grænser, nedfældet i Schengenaftalen, har været sat ud af drift, men en normalisering kan være på plads allerede i slutningen af denne måned.

Det er vurderingen fra EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson.

Hun har fredag deltaget i et møde med EU-landenes justits- og indenrigsministre.

- Når jeg lytter til diskussionen i dag, så tror jeg på, at vi er tilbage til et fungerende Schengen ved udgangen af juni, siger Ylva Johansson på et pressemøde fredag.

Enkelte medlemslande var ikke klar til at love noget endnu. Det skyldes, siger Johansson, at de vil følge pandemiens udvikling den næste uger, før de tør melde noget ud.

- Der var nogle få lande, der sagde, at de ikke var helt klart endnu, siger Johansson.

Desuden vil EU-landene fra begyndelsen af juli ifølge kommissæren være klar til gradvist at åbne EU's ydre grænser. De blev også lukket for tredjelandsborgere på grund af coronavirus.

Mange lande har for at begrænse smitten af coronavirus truffet beslutning om at indføre grænserestriktioner. Det gælder også Danmark, som allerede har lettet på nogle af disse restriktioner. Men ikke alle.

Danmark skelner mellem, hvor folk kommer fra. Således er grænsen åben for, at nordmænd og tyskere kan komme på besøg, dog fortsat med betingelser, mens den er lukket for svenskere.

Det er ikke i orden, understreger EU's kommissær for indre anliggender.

- Det skal ske uden at diskriminere. Nationalitet er ikke en relevant faktor, siger Ylva Johansson.

En del EU-lande har annonceret, at de hæver grænserestriktioner til nabolande fra 15. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce