Annonce
Vejle

Kommune efterlyser idéer til barriere mod oversvømmelser

Vejle Kommune har udarbejdet en stormflodsstrategi, som er i høring frem til den 1. september 2020. Strategien er delt ind i tre faser, hvor en af de tre drejer sig om en barriere på tværs af fjorden. Den skal sikre Vejle mod den stigende vandstand. Hvis der slet ikke sættes foranstaltninger i søen, kan ødelæggelser ved en såkaldt 100 års stormflodshændelse i 2050 påvirke 950 ejendomme. Illustration: Stormflodsstrategien
Vejle Kommune har udskrevet en åben konkurrence. Den skal diske op med idéer til, hvordan der kan bygges en kant, der beskytter Vejle mod stigende havvand og stormflod.

Vejle: Arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere stilles i en ny konkurrence spørgsmålet: Hvordan sikres Vejle mod vandet?

I en idékonkurrence kaldet "Kanten" efterlyser Vejle Kommune idéer til en kant, der kan forene natur og vand, arkitektur og kunst i fremtidens stormflodsbeskyttelse.

Det oplyser Vejle Kommune i en pressemeddelelse.

Vejle trues af vand fra flere fronter. Ud over skybrud og heftig regnvand truer stigende havvand og stormflod med at forvandle Vejle til Atlantis. Vejle Kommune arbejder med flere strategier, der skal beskytte byen mod vandet.

En stormflodskant er dog ikke lig med en høj mur fra den side af fjorden til den anden, understreger Gerda Hastrup Jørgensen (V), formand for teknisk udvalg i Vejle Kommune.

- Vi vil ikke bygge høje mure for at beskytte os mod oversvømmelser. Tværtimod har vi ofte brugt arkitektur og kunst i byudviklingen, og her bliver Vejles stormflodsbeskyttelse ingen undtagelse. Kanten skal give os et nyt blik på land, vand og udfordringer, så vi forhåbentlig får flere gode møder med vandet og får skabt nye rekreative byrum og oplevelser i vandkanten, siger hun.

Annonce

Vinderen offentliggøres

Konkurrencen findes via hjemmesiden vejle.citizenlab.co.

Fristen for at indsende idéer udløber 15. juli 2020, og bedømmelsen vil ske i efteråret. Vinderen offentliggøres på Arkitekturens Dag 5. oktober, og her alle velkomne til at se de forskellige forslag.

Idékonkurrencen er en del af projektet ”Byerne og det stigende havvand” i samarbejde med Realdania, Kystdirektoratet og Miljø- og Fødevareministeret.

Vejle er en af 14 danske byer, som Kystdirektoratet har udpeget som risikoområde for oversvømmelser fra søer, åer og fjord.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce