x
Annonce
112

Kommunefolk fik stjålet deres sager fra varebiler

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle: Torsdag formiddag havde arbejdsfolk fra Vejle Kommune parkeret to varebiler ved Roms Hule og smidt nøglerne til bilerne i en værktøjskasse, der stod på ladet af den ene bil.

Det var en tyv ikke sen til at opdage, og vedkommende låste sig ind i bilerne i tidsrummet mellem klokken 9.30 og 10. Der blev stjålet en pung, et par briller, en mobiltelefon og en tablet, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Nu da tyven var i gang, har vedkommende formentlig også ladet sig friste af en anden varebil, der holdt på Roms Hule i samme tidsrum.

Varebilen fik højre siderude knust, og der er stjålet en pung indeholdende et mindre kontantbeløb og diverse kort.

Endelig er der torsdag mellem klokken 9.20 og 10.50 også sket et tyveri fra en VW Up, som var parkeret på Vestre Engvej.

Bilen havde fået højre siderude knust, og der var blevet stjålet en computertaske indeholdende en bærbar computer og nogle studiebøger.

- Få nu fjernet værdigenstande fra jeres biler. Tingene skal i hvert fald ikke ligge synligt fremme på bagsædet, lyder rådet fra vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce