Annonce
Kultur

Kommunen holder fast i sine 737.000 kroner: Flertal vil ikke betale musikskolepenge retur

Coronaen satte en stopper for undervisning i blandt andet Vejle Kommunes musikskole. Men kommunen har stadig udgifter til lærerløn med videre og vil derfor ikke betale skolepengene tilbage. Arkivfoto: Torben Glyum
Annonce

Vejle: Et flertal på fire politikere i kultur- og idrætsudvalget under Vejle Byråd vil ikke betale penge retur til de elever, der har misset en del timer i Vejle Musikskole og teaterskolen Xeneriet på grund af coronanedlukningen.

Dermed følger de anbefalingen fra Vejle Kommunes embedsmænd og trodser en melding fra kulturminister Joy Morgensen (S), der har sagt, at kommunerne er moralsk forpligtede til at betale pengene tilbage.

- Hvis hun vil snakke om moral på vore vegne, må hun komme med nogle penge. Vi har dem ikke selv. Vi anerkender, at det virtuelle tilbud over nettet, som musikskolen har givet, ikke er det samme som oprindelig lovet, men vi har stadig haft udgifterne til bygninger og lærerløn, siger formanden for udvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K).

Udvalgets tre socialdemokratiske medlemmer stemte for en tilbagebetaling og lå dermed på linje med partifællen i kulturministeriet. Ministeriet har meddelt, at ingen regel siger, at kommunerne skal betale retur.

En fuld tilbagebetaling ville koste 737.000 kroner. /ild

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce