Annonce
Vejle

Kommunen klar til at forbedre p-forhold

Siden parkeringshuset Albert åbnede på Ved Anlæget, er det blevet noget nemmere at være bilist i Vejle. Foto: Michael Svenningsen
En bred gruppe af ejere af private parkeringspladser i Vejle midtby mødtes forleden med Peder Hummelmose, formand for Teknisk Udvalg og Leif Skov, næstformand for Teknisk Udvalg samt repræsentanter fra Teknik & Miljø for at drøfte, hvordan parkeringsoplevelsen i Vejle kan forbedres.

Det var den gode og konstruktive stemning, der prægede mødet, da Teknik & Miljø mødtes med et udpluk af ejere af byens private p-pladser i Vejle. Mødet var kommet i stand på opfordring af Peder Hummelmose, formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, på baggrund af den seneste tids avisartikler om dårlige oplevelser i forbindelse med parkering i Vejle. Dagsordenen lagde op til en dialog om muligheder for i fællesskab at skabe bedre parkeringsoplevelser i Vejle både på private og offentlige parkeringspladser.
Peder Hummelmose, formanden for teknik og miljø, kalder mødet med p-plads-ejerne for positivt.

Bred opbakning

På mødet gennemgik Jørgen Chris Madsen, områdechef for Natur, Vej & Genbrug, baggrunden for mødet herunder eksempler på nogle af de uheldige oplevelser, som parkerende har haft med parkering i byen. Han skitserede også hvilke fælles mål, mødedeltagerne med fordel kunne have for at skabe en god parkeringsoplevelse i fremtiden.

Der var bred tilslutning til samtlige af de foreslåede mål for parkering i Vejle:

1. Det skal være nemt at finde en parkeringsplads

2. Skiltningen skal være i orden og synlig

3. Hvis det er nødvendigt i forhold til udenlandske turister og udenlandske bosiddende, skal skiltningen være på engelsk

Overordnet set skal parkering ses som en service til gæster og handlende i byen. Det skal være nemt at parkere og kommunikationen omkring parkeringsforhold skal være forståelige.

- Jeg er rigtig glad for den åbne og konstruktive dialog, vi havde på mødet. Det er helt afgørende, at vi arbejder sammen om at skabe bedre parkeringsoplevelser i Vejle for vores borgere, handlende, turister og konferencedeltagere. Vi kan ikke som kommune diktere, hvordan det skal være på de private pladser, men ved dialog og frivillighed kan vi sammen skabe gode resultater. Det bør ikke være kundens problem, at der er mange forskellige ejere af p-pladser i Vejle. Det var derfor dejligt at opleve den positive ånd, som de private p-pladsejere mødte op med. Det lover godt for fremtiden, siger Peder Hummelmose.
På mødet var der desuden enighed om at nedsætte en gruppe med repræsentanter fra henholdsvis ejerne af p-pladserne og Vejle Kommune for at se på et oplæg til fælles retningslinjer for skiltning på parkeringspladser i Vejle. Et samarbejde der kan skabe et endnu bedre grundlag for, at parkering fremstår som en af de mange gode serviceoplevelser, som byen kan tilbyde.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

112

Udbytte ukendt: Villa ramt af indbrud

Annonce